Genrer i dansk

Til daglig møder du alle mulige små skriveøvelser som "skriv et resumé af dagens tekst", "skriv et brev til hovedpersonen" eller "skriv en fædrelandssang". De små skriveøvelser træner dig gradvist i fagets læringsmål. Undervejs i gymnasiet skal du udvikle din "personlige stemme", altså din egen måde at skrive på, og du skal blive klar til en videregående uddannelse efter gymnasiet.  Genren til eksamen i 3.g  er en artikel - analyserende, debatterende eller reflekterende - om et danskfagligt emne i et korrekt sprog og med struktur og fagbegreber. 

Eksamen i skriftlig dansk

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.

Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.

Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde. (Kilde: Afsnittet er baseret på Nicolai Rekve Eriksen, Eksamensgenrerne i dansk, 2019, Systime.)

Du bedømmes ud fra...

• Skriftlig fremstilling. Det vil sige, at du skal formulere dig klart og struktureret. Du skal skrive korrekt uden stavefejl, formuleringsfejl og tegnsætningsfejl.

• Formidlingsbevidsthed. Det vil sige, at du skal skrive til nogen - en veluddannet modtager.

• At besvare den stillede opgave. Det vil sige, at du skal skrive om opgavens emne (og det er noget andet end teksten i sig selv) og besvare opgavens fokus.

• Relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. Det vil sige, at du skal bruge fagtermer såsom "hypotakse", "metafor" og "førstepersonfortæller". Din modtager kender begreberne, så du skal ikke definere dem. Du anvender viden, når du refererer til store forfattere, litteraturhistoriske perioder og stilarter.

FORMALIA

Artiklens opsætning

• Længde: 3-4 normalsider (1 ns. = 2400 anslag inkl. tegn og mellemrum).

• Skrifttype: letlæselig fx Times New Roman, Calibri eller Trebuchet.

• Skriftstørrelse: 12.

• Linjeafstand: 1,5.

• Afsnit: Artiklen er en "fisk" med hoved, krop og hale, altså indledning, opgavebesvarelse og afslutning.

• Sammenhæng mellem afsnit sker ved linking og inden for afsnit i form af PEE-modellen (point-example-explanation). Her er et eksempel:

"[POINT] Et karakteristisk virkemiddel i Hermansens argumentation er [LINKING] derudover brugen af ordspil. [EXAMPLE] Hun skriver eksempelvis: “Men selv om du har fået en masse karakterer, har du ikke fået karakter.” Ordspillet med “karakterer” og “karakter” sætter fokus på de to ord og sætter dem over for hinanden. [EXPLANATION] Det får læseren til at stoppe op og overveje, hvad der menes med "at have karakter i forhold til at "få karakterer". Hermansen understreger dermed sit centrale synspunkt - nemlig vigtigheden af at have personlighed og ikke bare at klare sig godt karrieremæssigt."

Præsentation af tekst

Afsnittet er baseret på Nicolai Rekve Eriksen, Eksamensgenrerne i dansk, 2019, Systime

 Når du præsenterer en tekst, skal du fortælle din læser:

• Hvem der har skrevet teksten.

• Hvad teksten hedder.

• Hvilken teksttype eller genre, der er tale om.

• Hvornår teksten er blevet bragt eller er udkommet.

• Hvis du har viden om det, kan det desuden være relevant kort at oplyse, hvilken baggrund forfatteren har, og i hvilken sammenhæng teksten er blevet skrevet.

Eks. 1

H.C. Andersen skrev i 1845 eventyret Den lille Pige med Svovlstikkerne.

Eks. 2

I foråret 2016 bragte DR2 dokumentarserien "Du skal dø". Dokumentaren er tilrettelagt af Anders Lund Madsen, som også er vært i programmerne.

Eks. 3

Politikens journalist Jakob Sheikh fik den 7. september 2015 bragt artiklen "Derfor bør vi vise billederne af Aylan" på netavisen journalisten.dk. Artiklen er skrevet som en replik i den heftige debat, der fulgte med offentliggørelsen af et pressefotografi af den døde dreng, Aylan. Aylan druknede under en flugt fra Syrien til Europa, og hans lig skyllede op på en strand i Tyrkiet.

Eks. 4

I december 2016 fik den danske folketingspolitiker og mor til to små børn, Mai Mercado, debatten om mediernes rolle til at eksplodere, da hun i et opslag på Twitter beklagede sig over, at DR Nyheder viste "døde 2-årige i 21 Søndag".

Citation

Der er ingen officielle citationsregler. Du skal bare huske, at læseren ikke må være i tvivl om, at du citerer. Og du skal være konsekvent i din måde at citere på. Når du citerer trykte tekster, tekster med levende billeder og lydklip fra opgaveforlægget, er det især i den analyserende artikel god skik:

• At vise, at du citerer med brug af citationstegn

• Ikke at bruge fodnoter, men i stedet angive linjetal eller minuttal i parentes efter citatet. NB: Dette er ikke et krav.

• At vise evt. udeladelser af originalcitatet med tegnene (…). De samme tegn skal du bruge, hvis du stopper dit citat, før den citerede sætning er slut (eks. 1 og 2).

• At angive evt. tilføjede ord med [ ]. Det bruges typisk, når man skriver citatet naturligt sammen med sin egen tekst (eks. 4).

• At vise og forklare din læser, hvad citatet skal bruges til – lad aldrig et citat stå ukommenteret.

Eks. 1

Den lille Pige med Svovlstikkerne indledes med en beskrivelse, der bringer os tæt på hovedpersonen, en fattig pige, og viser os, hvordan hun er fanget i en kold og trøstesløs virkelighed: "Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var også den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder (…)"

Eks. 2

Tekstens fortæller sætter indledningsvis "Kulde og (…) Mørke" op over for "Nytaarsaften", der jo er en festaften, hvor familien samles for at fejre den rituelle overgang til et nyt år. Hermed understreges den håbløse situation, hovedpersonen, en lille fattig pige, befinder sig i. Til trods for, at det er "grueligt koldt", er hun tvunget til med "bart Hoved og nøgne Fødder" at gå på gaden og sælge svovlstikker.

Eks. 3

Efter programmets titelmelodi møder vi Anders Lund Madsen, der står foran et ligrum. Han holder en valmue i hånden, kigger ind i kameraet og stiller spørgsmålet: "Er denne her valmue levende, eller er den død?" (01:31-01:34). Dette indledende retoriske spørgsmål lægger op til følgende centrale refleksion, der udgør hele programmets rygrad: "Altså, den er jo plukket, så den er i hvert fald ved at dø, men er den levende lige nu? Eller er den død?" (01:35-01:40).

 Eks. 4

 Anders Lund Madsen står med en valmue i hånden og spørger med et let undrende tonefald, om den er "levende eller (…) død?" (01:31-01:34). Han følger sit spørgsmål op med at konstatere, at den "jo [er] plukket", og derfor er "ved at dø". Tankerækken vokser sig imidlertid ind i to nye spørgsmål, der meget præcist indrammer Anders Lund Madsens – og menneskets – uafklarede forhold til døden, nemlig om "den [er] levende lige nu? Eller (…) den [er] død?" (01:35-01:40).

Fodnoter

Du bruger fodnoter, når du har anvendt en bog eller en artikel, der IKKE indgår i opgavematerialet. Det gælder både tekster, du citerer fra, og tekster, du har brugt til at finde oplysninger om emnet. Fodnotens funktion er at vise, hvor du har din viden fra. Vær opmærksom på, at du IKKE skal skrive en litteraturliste.