Vi bruger komparativ metode til at sammenligne forskellige undersøgelser eller cases, og derved opnå større forståelse for casen eller populationen.
Målet med den komparative metode er at finde de ligheder og forskelle, der forklarer bestemte forhold i de cases/undersøgelser, vi sammenligner. Det metodiske består i, at vi systematisk anvender et samfundsfagligt begrebsapparat i sammenligningen af samfundsforhold: Det kan være undersøgelser af lande, byer, organisationer, økonomiske fænomener osv.
Når vi vælger den komparative metode, bruger vi flere andre undersøgelser af kvalitativ og/eller kvantitativ art. Det gør vi for at få ny viden og indsigt og for at undgå fejl.
Kilde: Jens Langkjær, Klaus Holleufer og Helle Hauge Bülow ”MetodeNU”, Systime, 2015
Når du ønsker en systematisk sammenligning af samfundsforhold eller aktørers adfærd kan du lave en komparativ analyse. Ved en brug af komparativ metode, hvor du sammenligner konflikter, tider, partier eller lignende, vil du opnå en dybdegående undersøgelse af forskelle og ligheder af dit genstandsfelt.
Din komparative analyse kræver mere end blot at sammenligne to politikeres holdning til miljø, du skal være mere dybdegående i dit arbejde end blot en enkelt mærkesag. Det er et grundigt komparativt studie, når du har af udvalgt sammenlignelige og dybdegående parametre, der kan sammenlignes ligeværdigt. Da du i en komparativ analyse kun sammenligner et afgrænset område, kan du ikke generalisere, men fremvise tendenser af forskelligheder.
Eksempel på komparativ analyse 1
"Jeg har arbejdet komparativt med ulighed i Danmark og USA. Her har jeg sammenlignet de to velfærdsstats-modeller. Jeg har brugt statistikker, der belyste uligheden og teori om velfærdsmodellerne. Derudover har jeg sammenlignet Republikanernes og Demokraternes holdning til bekæmpelse af ulighed."