Formålet med en konklusion er at lukke en undersøgelse ved at samle de vigtigste resultater. Der skal ikke komme noget nyt frem i konklusionen. Skrivehandlingen bruges bl.a. i de store skriftlige opgaver DHO, SRO og SRP. En god konklusion er et klart svar på det spørgsmål, som opgaveformuleringen i indledningen udgør. Indledning og konklusion skal kunne læses sammenhængende, og de skal begge markeres som uafhængige afsnit med overskrifter som ”Indledning”, ”Konklusion” og typeord som ”Jeg kan på denne baggrund konkludere, at…”. Konklusionen viser, hvad du er nået frem til. Hvis du har diskuteret forskellige teorier eller fortolkninger, skal du skrive, hvilke der er bedst belæg for, og hvilke der kan affærdiges. På den måde viser du, at din undersøgelse har ført frem til ny viden.
Du kan gøre sådan her:
Opstil opgaveformuleringens dele i punktform på et notespapir. Læs opgaven igennem, og skriv ud fra punkterne, hvad svarene var (hvis du ikke kan finde dem, mangler du noget i opgaven). Hvis du har skrevet delkonklusioner undervejs, er du godt hjulpet, for så skal svarene findes i dem.
Skriv nu konklusionen i to dele 1) overblik: en sammenfatning af opgavens resultater 2) svar: formuler kort og præcist svaret på din opgaveformulering. Typeord i konklusionen:
På baggrund af dette…
Årsagen til dette er..
Det skyldes…
Eftersom…
Heraf følger..
På den anden side…
Til gengæld kan det siges, at…
Det til trods…
I modsætning til…
Med andre ord…
For at være helt præcis..
Det betyder faktisk, at…
Kort sagt…
Alt i alt…
På denne måde…
Således…
Konklusionen nedenfor er svar på denne opgaveformulering:
Hvorfor blev de kinesiske jernbanearbejdere skrevet ud af historien om opførelsen af den transkontinentale jernbane i USA, og hvordan er de erindret i eftertiden?
Redegør for, hvordan den transkontinentale jernbane i USA blev planlagt og opført med fokus på brugen af kinesiske immigranter.
Analyser selvvalgte passager af romanen Donald Duk af Frank Chin.
Analyser selvvalgte kilder med fokus på erindringen om de kinesiske arbejdere.
Diskutér hvorfor de kinesiske jernbanearbejdere blev skrevet ud af historien, og hvordan nutiden forsøger at gøre op med det.
"[1 Overblik] Det var civilingeniøren Theodore Judah, der i 1859 fik idéen til Den Transkontinentale Jernbane i USA. Idéen fik vind i sejlene, da præsident Abraham Lincoln underskrev ”The Pacific Railway Act” i 1862, der betød, at den amerikanske stat ville betale 32.000 dollars per jernbanemil. To konkurrerende selskaber begyndte at bygge fra hver sin ende af USA. Undervejs stødte de på mange forhindringer såsom ufremkommelige bjergkæder og vrede indianere, og snart var projektet en dårlig forretning. Løsningen fandt man i kinesiske arbejdere, der blev smuglet til USA og arbejdede for ringe løn og under kummerlige forhold. Op til 90% af arbejdsstyrken var kinesisk.
Kilder, der kan belyse erindringshullet, er dels det ikonografiske maleri American progress fra 1872, som afspejler tidens herskende ideologi kaldet ”Manifest Destiny”. Det var en overbevisning om, at de hvide amerikanere var berettigede til at underlægge sig Amerika og fordrive andre folkeslag og racer. En anden kilde er artiklen ”The Forgotten Men at Gold Spike Ceremony” fra 1969, som refererer fejringen af 100-års dagen for jernbanen, hvor den amerikanske transportminister holder en passioneret tale, udelader kineserne og fremhæver de hvide arbejdere.
I romanen Donald Duk af den amerikansk-kinesiske forfatter Frank Chin oplever hovedpersonen en identitetskrise, idet han først er flov over at være af kinesisk afstamning. Men ved at lære sin familiehistorie, der tæller forfædre ved jernbanen, at kende, finder han fred med sine kinesiske rødder.
”Manifest Destiny”-ideologien påvirkede den hvide amerikaners opfattelse af kinesere så meget, at mere end 10.000 kineseres indsats ved jernbanearbejdet blev skrevet ud af historien. Tanken var, at et ”dovent og slapt” folk ikke kunne have skabt noget så fantastisk som den største jernbane i USA. Mangelfulde historiske kilder bidrog ydermere til, at forskere havde svært ved at kortlægge de kinesiske arbejderes andel. Vendepunktet kom i 2011 med åbningen af ”The Chinese Railroad Workers in North America Project”, som ledes af førende Stanford-forskere inden for kinesisk-amerikansk historie.
[2 Det enkle svar på opgaveformuleringen] Kinesiske jernbanearbejdere er blevet overset med vilje. Det er hverken et tilfælde eller en forglemmelse. Der har ganske enkelt ikke været plads til de kinesiske arbejdere i den hvide mands historie. USA var præget af en kraftig, sinofobisk bølge, som i høj grad påvirkede samtidens og eftertidens historikere, og som resulterede i mangelfuld repræsentation af de kinesiske arbejderes vigtige bidrag. Selv i dag har et stort antal amerikanere et negativt syn på kinesere, fordi der fortsat er forskel på den vestlige og østlige kultur. Det har efterladt USA med en generation af kinesere, som har været nødsaget til selv at huske deres historie og kultur, men på denne måde ad kringlede stier kan ridset til de kinesiske arbejderes historie alligevel skrives.
Længde ca. 1-1 1/2 side altså 2400-3600 anslag inkl. mellemrum.