Op til eksamen
Læs op på alle forløb, på undervisningsbeskrivelsen står de bøger, tekster, klip mm., du skal genlæse / gense
Læs først i grundbøgerne
Øv teorier og begreber ved at undersøge og diskutere klip/artikler mm.
Dagen før eksamen
24 timer før eksamen trækker du på kontoret et bilagsmateriale på 8-10 siders bilagsmateriale. Du har nu 24 timer til at udarbejde en 2-4 sider lang synopsis på baggrund af bilagsmaterialet. Flere elever kan trække det samme bilagsmateriale, og I må gerne arbejde sammen om materialet og om synopsen.
Medbring synopsen udprintet til dig selv, lærer og censor(3 stk). Ud fra den kan eksaminator (din lærer) hjælpe dig igennem eksamen.
Udarbejd et talepapir og en disposition for din fremlæggelse til eksamen. Medbring til eksamen dispositionen og talepapiret i punktform, så det ikke bliver oplæsning.
Selve eksamen (30 min.)
2 minutter: Når du kommer ind i lokalet rækker du både censor og eksaminator din synopsis og din disposition (talepapiret er kun til dig selv.)
ca. 10 minutter: Du fremlægger vha. dit talepapir de vigtigste pointer fra bilagsmaterialet og din synopsis.
ca. 10 minutter: Fælles samtale om materialet, dine pointer og forløbet generelt. Her er det vigtigt, du kan diskutere vha. begreber og teorier, metoder og empiri.
8 minutter: Du forlader lokalet, så voterer eksaminator og censor, og efterfølgende får du en karakter.