SAMFUNDSVIDENSKAB

Samfundsfaglig metode

I samfundsvidenskab er vores genstandsfelt samfundet. Samfundsvidenskabs genstandsfelter er økonomiske, sociologiske, politiske og internationale forhold - vi undersøger strukturer og aktører i samfundet

I samfundsfag kommer du ikke frem til en endegyldig sandhed, du kommer frem til tendenser og du kan generalisere ud fra de resultater, du opnår. I samfundsfag kan man generalisere, men også opnå unikke på slutninger, vi arbejder både med forsøg/databearbejdning og med fortolkninger eksempelvis ved interview.

Når du skal arbejde på tværs af fag, hvor samfundsfag er det ene fag, kan samfundsfag bruges både teoretisk og empirisk. I de store tværfaglige opgaver, som SRO, SRP, vil du både skulle arbejde med samfundsfaglig teori og empiri.

Ofte vil du skulle redegøre og anvende teori og samfundsfaglige begreber til at beskrive et problem, forklare sammenhænge og komme med løsninger på problemer. Til at afdække problemerne og løsningerne er det godt at inddrage statistik og empiri. Empirien kan give et generaliserende overblik over problemer og løsninger indenfor dit emne.

Når du arbejder tværfagligt skal du bruge begge fag lige meget i din besvarelse. Hvis du eksempelvis skal analysere en roman i dansk, så anvend de samfundsfaglige begreber og teori og viden i analysen. På den måde laver du en danskfaglig analyse med samfundsfaglige teoretiske briller. Ligeledes er det vigtig, at du giver begge fag plads i alle dine stillede opgavespørgsmål. Bliver du bedt om, at "redegøre for identitetsdannelse i det senmoderne samfund", så skal du beskrive karakteristika ved det senmoderne samfund, finde statistisk materiale om de øgede muligheder og valg. Men samtidig skal du inddrage din viden fra det andet fag, det kan være henvisninger til taler, natursystemer eller tidsaldre, der giver mening med det andet fag. Hvorfra stammer vores viden om samfundet? Hvordan kan vi være sikre på, at vores viden om samfundet er rigtig? Samfundsvidenskabelig metode bruger vi til at opnå viden om samfundet. Her får du et indblik i betydningen af samfundsfaglig metode samt et hurtigt overblik over fagets mange forskellige metodiske tilgange.

Når du arbejder på tværs af fag i større opgaver, skal du tydeliggøre overfor læseren, hvordan du har arbejdet med opgaven, både data, romaner, teorier og selvlavet empiri. Du skal skrive et metodeafsnit, hvor du forklare, hvordan du har arbejdet med stoffet, empiri og teori samt hvilke overvejelser, du har gjort dig om den valgte fremgangsmåde. Det vil gøre dit arbejde og resultater mere troværdige og gyldige. Det gør det muligt for andre, at de kan komme frem til resultater eller fortolkninger, der matcher dine. Derfor skal du skrive dine metoder, metodiske valg og resultater ned i din opgave.

Metoder er de "regler", du skal følge for at lave videnskab rigtigt. Det er den fremgangsmåde du har anvendt, den måde du har arbejdet på løbende på med teorier og empri.

I samfundsfag arbejder vi med metoderne:

• kvalitativ metode

• kvantitativ metode

• komparativ metode

• case-metode

De enkelte metoder bliver både anvendt hver for sig og i kombination.

Kvantitativ arbejder vi med tal, datamaterialer vi selv har indsamlet og 2.hånds empiri, som andre har indsamlet for os. Datamateriale er målbart og kan sammenlignes og regnes på - det kalder vi kvantitativ metode.

Når vi bruger 2.håndsempiri, altså andres statistiske data skal vi være kildekritiske, hvor er materialet fra? Hvem har lavet det? Hvor mange har de spurgt? Og er materialet validt?

Du kan også lave dine egne data vha. spørgeskemaer.

Kvalitativt arbejder vi i samfundsfag med interview, artikler og udtalelser. Enten lavet af andre eller dig selv, det kalder vi kvalitativ metode. Igen skal du være opmærksom på, hvorledes interviewet er lavet, hvilke spørgsmål, der er stillet og lignende. Hvis du vil lave dine egne interview brug Metodebogen.

Komparativ metode er når vi sammenligner, det kan være data, tekst, begivenheder, taler osv. Vi finder to eller flere sammenlignelige materialer og sammenligner indholdet i dem. Ofte gør vi det ved taler af to præsidenter, statistikker over tid eller andet.

Du skal altid være opmærksom på, at de to eller flere punkter er sammenlignelige.

Case-metode er når vi arbejder i dybden med et afgrænset område. For at undersøge din case kan du bruge både kvantitative og kvalitative metoder.

Du kan gå i gang med din opgave, når du har gjort dig overvejelser over, hvilke metoder, du ønsker at bruge, hvorfor og hvordan. Før du arbejder med kvantitativt, kvalitativt og komparativ metode, skal du gøre dig overvejelser om, hvorfor du vælge denne metode og hvordan du vil arbejde med den.

Når du har indsamlet materiale, analyseret tekster eller andet skal det sættes sammen i din endelige opgave. Det kan gøres på mange måder, herunder vises forskellige eksempler på brug af metode og metodiske overvejelser i opgaver.