FAG Dansk og samfundsfag EMNE "Zornig - vrede er mit mellemnavn" og mønsterbrydere
Hvordan kan den sociale arv brydes i Danmark med selvbiografien ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” som case?
Redegør for relevante teorier om identitetsdannelse med særligt fokus på social arv og mønsterbrud.
Redegør for selvbiografien som genre.
Analyser selvbiografien ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” fra 2011 med fokus på Zornig som mønsterbryder
Diskuter om vi i Danmark er dårlige til at bryde den sociale arv, og om samfundet kan/skal forebygge den sociale arv.
FAG Dansk og samfundsfag EMNE Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Er identitetsdannelse i det senmoderne samfund præget af en høj grad af frihed?
Redegør for senmoderniteten og relevant teori om det senmoderne samfunds identitetsdannelse.
Analyser Center for Ungdomsforsknings rapport ”Når det er svært at være ung i DK” med udgangspunkt i sociologisk teori.
Analyser ”Nike” af Caspar Eric fra 2015 med fokus på fremstillingen af identitetsdannelse.
Diskuter graden af frihed i identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med udgangspunkt i ungdomsforskningen og det litterære værk.
FAG Samfundsfag og dansk EMNE Etniske unges identitetsdannelse
Hvordan skabes etniske unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund i Danmark med Yahya Hassan som case?
Redegør for identitetsdannelse, det senmoderne samfund og Yahya Hassan og situationen omkring ham.
Analyser Yahya Hassen YAHYA HASSAN (2013) med fokus på identitetsdannelse.
Diskuter hvordan det senmoderne samfund muliggør et fænomen som Hassan, og hvad det fortæller om betingelserne for identitetsdannelse for etniske unge i Danmark. Inddrag interviewet Martin Krasnik ”Jeg blev træt af at være præmieperkeren”, Weekendavisen, 08.11.2019 https://www.weekendavisen.dk/2019-45/boeger/jeg-blev-traet-af-at-vaere-praemieperkeren
FAG Samfundsfag og dansk EMNE Kvinders identitetsdannelse
Hvordan har det senmoderne samfund påvirket kvinders identitet set ud fra Leonora Christina Skovs roman Den der lever stille (2018) som case?
Redegør for begrebet “identitetsdannelse” med fokus på kvinders identitetsudvikling i det senmoderne samfund.
Analyser Den der lever stille med fokus på identitetsudvikling og køn.
Diskuter, hvorledes øget individualiseringen i det senmoderne samfund har været med til at skabe en øget frigørelse af kvinder. Inddrag artiklen Signe Haarh Lindegaard: »Selvfølgelig er jeg stadig vred« 31.03.2019 Jyllands-Posten https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e7233d96 i din diskussion.
FAG Engelsk og dansk EMNE Kvinden i det victorianske samfund og det moderne gennembrud
Hvordan var kvindesynet i det victorianske England og i Danmark omkring det moderne gennembrud ud fra analyser af romanerne Jane Eyre (1847) og Lucie (1888)?
Redegør for kvindens rolle i Storbritannien og i Danmark i 1800-tallet, og for hvordan dette afspejles i litteraturen. I den forbindelse bedes du inddrage Sandra Gilbert og Susan Gubars teori om ”The Madwoman in the Attic”.
Analyser selvvalgte kapitler i de to romaner Jane Eyre (1847) af Charlotte Brontë og Lucie (1888) af Amalie Skram med fokus på kvindesynet herunder en sammenligning af de to hovedpersoner.
Diskuter i hvor høj grad teorien om ”The Madwoman in the Attic” kan anvendes på de to romaner samt vurder, på baggrund af ovenstående analyse og fortolkning, ligheder og forskelle mellem fremstillingen af kvinder i britisk og nordisk litteratur.
FAG Engelsk og dansk EMNE Karen Blixens "Out of Africa" og "Drømmerne"
Hvordan udfyldte Karen Blixen rollen som ”story teller”?
Redegør for Blixens liv og forfatterskab med fokus på den rolle det engelske sprog og de amerikanske læsere spillede.
Analyser ”Out of Africa”(1937) med fokus på Story teller-rollen.
Analyser "Drømmerne” fra ”Syv Fantastiske Fortællinger” (1935) med samme fokus.
Diskuter Blixen som story teller med inddragelse af den vedhæftede artikel.
FAG Kemi og dansk EMNE Unges brug af snus
Hvorfor er snus begyndt at appellere til danske unge?
Redegør for udvalgte indholdsstoffer i tobaksprodukter, herunder nikotin.
Redegør for nikotins kemiske egenskaber og polaritet samt hvordan optag af nikotin i kroppen påvirkes deraf. Forklar hvordan nikotin påvirker hjernens belønningssystem på molekylært niveau.
Lav en filmisk analyse af de to kampagnefilm ”From Seed to can” og ”History of snus”, der ligger på hjemmesiden Swedish Match.
Lav en kommunikationsanalyse af artiklen af Alexander Jonassen: ”15-årig: »Det føles lidt som at ryge 10 smøger i streg«” Politiken 07.01.2017.
Kom med et bud på, hvorfor snus appellerer til danske unge ud fra de to analyser.
Hvorfor er brug af fluorstoffer problematisk, og hvordan oplyser man befolkningen om sådanne miljøkemiske problemstillinger?
Beskriv brugen af udvalgte fluorerede kemiske forbindelser, deres kemiske struktur og deres materialekemiske egenskaber. Redegør kort for deres sundhedsskadelige virkninger, og forklar begrebet ’cocktail-effekten’.
Forklar, hvordan omfanget af migration af fluorerede kemiske forbindelser fra fødevareemballage til fødevarer kan bestemmes ved kromatografi. Inddrag eksperimentelt data.
Skriv med udgangspunkt i ovenstående en populærvidenskabelig artikel på 3-4 sider til tidsskriftet Illustreret Videnskab.
Opgaven skal desuden indeholde et afsnit på 3-5 sider, hvor du argumenterer fagligt for din måde at formidle på i forhold til genre, medie og målgruppe.
Diskutér konsekvenserne af forbuddet mod fluorerede kemiske forbindelser i fødevareemballage, og hvorfor det er relevant for den almene befolkning at kende til problemstillinger som denne i en globaliseret verden.
FAG Kemi og dansk EMNE Food Inc, enzymer og kødklister
Hvordan bruges kødklister i danske fødevarer?
Gør rede for enzymer med fokus på deres kemiske egenskaber, opbygning og funktion, og forklar begreberne aktiveringsenergi, reaktionshastighed og proteaser.
Forklar hvordan enzymaktiviteten kan påvirkes.
Analyser filmen ”Food, Inc.” (2008) med særlig vægt på filmiske virkemidler, som bliver anvendt for at fremme filmens budskab.
Diskuter synspunkterne i debatten om enzymet Thrombin i dansk fødevareproduktion, og diskuter endvidere fordele og ulemper ved brugen af kødklister i dansk kød og undersøg om det er skadeligt for mennesker.
FAG Biotek og dansk EMNE Study Drugs
Hvordan kan det måles, om såkaldte "study drugs" virker? Hvordan kan denne indsigt og disse overvejelser formidles til en webavis som TV2 NEWS?
Beskriv retalins indvirken på kroppen.
Forklar ud fra dit eget forsøg, hvordan vi tester, om study drugs virker.
Diskuter brugen af study drugs.
Skriv en artikel om mikrocontainere i diabetes-medicin til tidsskriftet UGESKRIFTET.DK på 4 normalsider.
Skriv dernæst et afsnit med overvejelser om kommunikationssituationen for og brugen af sproglige virkemidler i din faglige artikel.
FAG Biotek og dansk EMNE 3D-printeren og organer
Hvad er status for 3D-printede organer, og hvordan tematiseres bioteknologiens potentiale i romanen Syndfloden og storbyen (2017) af Nikolaj Johansen?
Forklar, ud fra dit eget forsøg med Turbellarier, hvordan man med de nyeste metoder kan 3D-printe organer ved brug af stamceller.
Skriv en analyse og fortolkning af romanen Syndfloden og storbyen (2017) af Nikolaj Johansen med særligt fokus på personkarakteristikkerne af Anna og Konrad.
Diskuter perspektiverne i 3D-printning med blik for litteraturens tematisering af problemstillingen.
FAG Dansk og biologi / biotek EMNE Diabetes (Populærvidenskabelige artikel)
Hvordan kan en populærvidenskabelig artikel medvirke til forebyggelse af type 2-diabetes?
Redegør biologisk for type 2-diabetes’ påvirkning af kroppen med særlig fokus på, hvad der kendetegner tilstanden prædiabetes.
Eftervis teorien i et forsøg på mus hhv. med og uden diabetes i Biotech Academys virtuelle laboratorium.
Skriv en populærvidenskabelig artikel til magasinet Sundhed om forebyggelse af type 2-diabetes.
Redegør for de formidlingsmæssige overvejelser og metoder i en metatekst til artiklen.
Diskuter den populærvidenskabelige artikel som middel til at oplyse om sundhed og sygdom.
Hvis du vil skrive i Dansk og Matematik, har Københavns Universitet beskrevet en række projekter her: https://www.math.ku.dk/formidling/gymnasiet/studieretningsprojekter/
FAG Matematik og dansk EMNE Fremtidens fly
Hvordan er fremtidens fly, og hvordan kan et muligt bud formidles til tidsskriftet ILLUSTRERET VIDENSKAB?
Der ønskes en beskrivelse af flyvningens fysik og en faglig formidlingsartikel.
Der ønskes en teoretisk introduktion til Newtons love efterfulgt af en anvendelse af disse til at forklare flyvning. Desuden ønskes en indføring af de karakteristiske parametre, der anvendes i den fysiske beskrivelse af flyvning.
Endvidere ønskes udførelse af forsøg med en 2-dimensional vinge, herunder en bestemmelse af vingens karakteristiske parametre.
Med afsæt i den teoretiske introduktion og det udførte forsøg ønskes en diskussion af mulige scenarier for fremtidens fly.
Skriv en artikel om fremtidens fly til tidsskriftet ILLUSTRERET VIDENSKAB på 4 normalsider.
Skriv dernæst et afsnit med overvejelser om kommunikationssituationen for og brugen af sproglige virkemidler i din faglige artikel.
FAG Matematik og dansk EMNE Neurale netværk
Hvad er status for neurale netværk, og hvordan kan det formidles til et tidsskrift som Ingeniøren?
Redegør for principperne bag neurale netværk og dele af den underliggende matematik herunder formel logik.
Indfør funktioner i flere variable, definer partielle afledede af funktioner i flere variable og konstruer et eksempel på et simpelt neuralt netværk i et valgfrit computersprog.
Skriv en faglig artikel om ”kunstig intelligens i dag” til tidsskriftet Ingeniøren på fire normalsider.
Skriv dernæst et metaafsnit med stilistiske og kommunikative overvejelser.
Diskuter perspektiverne for neurale netværk.
FAG Dansk og dansk EMNE Lykke-Per
Hvorfor vælger protagonisten Peter Andreas Sidenius GUD i romanen Lykke-Per (1898-1904) af Henrik Pontoppidan?
Redegør for forfatter og periode, og giv et kort rids af romanens receptionshistorie.
Analyser eklektisk romanen Lykke-Per med særligt fokus på Pers gudsforhold.
Analyser romanen biografisk og strukturalistisk.
Diskuter Pers gudsforhold med inddragelse af artiklen Christoffer Emil Bruun: ”Kristen kulturradikalitet. Anmeldelse af Niels Brunses Tro er ikke viden”, 14.02.2020, Weekendavisen.
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e793db3b.
Perspektiver til filmatiseringen Lykke-Per af Bille August (2018).
FAG: Dansk og fysik EMNE: Formidling og analyse af en videnskabelig artikel
Videnskabelige artikler er ofte formidlet fra forskere til andre forskere og kan derfor være svære at læse, hvis man ikke er inde i jargonen og kender alle fagbegreberne. Til at formidle denne viden til den brede offentlighed findes der mange formater den videnskabelige artikel kan omformes til.
Den populærvidenskabelige artikel er et klassisk eksempel på en mere eller mindre direkte omformulering, der henvender sig til læsere med en bred videnskabelig interesse og en solid grundviden. Eksempler på denne slags artikler findes i magasiner som Illustreret Videnskab, Aktuel Naturvidenskab, LMFK-bladet eller Kvant (her nævnt i en rækkefølge med stigende faglighed).
Populærvidenskabelige bøger kommer i mange varianter. Historisk set har de typisk været en mellemting mellem lærebøger og biografier. I dag kommer de dog i mange varianter, der ofte prøver at skille sig ud på forskellig vis.
Hvor de videnskabelige artikler er meget stringente i deres argumentationsformer er de populærvidenskabelige medier ofte mere løse og giver plads til fortolkning.
Eksempler på forfattere af klassiske populærvidenskabelige bøger er Tor Nørretranders, James Gleick, Stephen Hawking og Carl Sagan.
Eksempler på forfattere af mere atypiske populærvidenskabelige bøger er James Kakalios, Randall Munroe og Jorge Cham.
Stikord: formidling, populærvidenskab, remediering, kommunikationsanalyse, appelformer og argumentation
Forslag til kilder for informationssøgning:
Ind i sproget Ud i verden: Om at skrive en populærvidenskabelig artikel
Aktuel Naturvidenskab: Skriv i bladet
Bøger af ovennævnte forfattere og artikler i ovennævnte magasiner
Søg på Scholar.google.com for eksempler på videnskabelige artikler
FAG: Dansk og fysik EMNE: H. C. Ørsted og Romantikken
H C Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er på mange måder resultatet af en romantisk tilgang til naturvidenskaben. På baggrund af Immanuel Kants filosofi argumenterede Ørsted for en polaritet mellem naturfænomenerne. Elektriciteten og magnetismen måtte derfor i Ørsteds optik som naturkræfter repræsentere to modsætninger af den samme instans. Ud fra lignende argumenter havde Ørsteds ven Johan Ritter nogle år forinden opdaget både infrarødt og ultraviolet lys, idet han ud fra den enes tilstedeværelse forudså den anden. Ørsted redegjorde selv for sin verdensopfattelse i bogen Aanden i Naturen.
Ørsted skilte ikke religion fra videnskab. Guds hånd var efter hans opfattelse at finde alle steder i naturen. Naturlovene var for ham bevis for en ordnende og styrende gud. Fornuft var for Ørsted nok et af de vigtigste begreber. Han brugte fornuft som begreb til at skelne mellem tro, vantro og overtro.
Som stifter af og redaktør for Maanedsskrift for Litteratur fik Ørsted et talerør, hvorigennem han fik en væsentlig indflydelse på dansk litteratur i første halvdel af det 19.-århundrede. Selv skrev Ørsted også digte heriblandt Nyt Vaftrudnersmaal, hvori en yngling bliver belært om naturvidenskaben af selveste Tycho Brahe.
Stikord: elektromagnetisme, romantikken, Guldalderen
Forslag til kilder for informationssøgning:
Naturens tankelæser af Dan Charly Christensen biografi om H C Ørsted