Der er kun skriftlig eksamen på A-niveau. Eksamen har form af en 5-timers prøve i slutningen af 3.g. Eksamensopgaven består af tre dele 1) En tekstforståelsesopgave 2) Opgaver med grammatisk fokus 3) En opgave med fri tekstproduktion. Den frie tekstproduktion består af to dele; dels af et resumé, hvor teksten skal gengives objektivt og dels en kreativ opgave. Det er vigtigt, at du læser opgavebeskrivelsen grundigt igennem, så du sikrer dig, at du får besvaret det, du bliver bedt om.