En vurdering bygger ligesom en perspektivering og en diskussion oven på en analyse. Den er mere overordnet og mindre tekstnær. Skrivehandlingen findes oftest i opgaver om ikke-fiktive tekster fx en dokumentar eller en tale. Pointen med en vurdering er at afgøre, om en tekst har brugt sine virkemidler (argumentation, retorik, filmiske virkemidler) godt og formår at nå og overbevise sin modtager. Pointen er ikke, at du siger din personlige mening, men at du taler ud fra et fagligt synspunkt og bruger fagbegreber. I en vurdering har du brug for at klargøre kommunikationssituationen og have blik for afsender og målgruppe, for ellers kan du ikke afgøre, om teksten når sin modtager. Der er forskellige typer af vurderinger.
I journalistiske tekster eller historiske kilder kan troværdigheden vurderes.
I film og dokumentarer kan du vurdere, om de lever op til deres genrer, eller om deres filmiske virkemidler får dem til at lykkes.
I opinionstekster såsom blogindlæg kan du vurdere, om argumentation og retorik understøtter tekstens synspunkter, så den kan overbevise modtageren.
I din undersøgelse skal du vurdere Skyggen af en helt som dokumentar. ”Der er flere definitioner på en dokumentar. Englænderen John Grierson (1898-1972) kaldte det en ”kreativ bearbejdning af virkeligheden”. Den danske dokumentarisk Theodor Christensen (1914-1967) talte om ”en handling af billeder, ikke billeder af en handling”. Selvom definitionerne har forskelligheder, er de enige om, at dokumentaren har en kontrakt med virkeligheden og på en eller anden måde viser netop ”virkelighed”. Spørgsmålet er, om Skyggen af en helt lever op til dette krav? Personerne i dokumentaren er virkelige, men flere af hændelserne følger ikke virkelighedens kronologi. I filmen rejser Laurits Munch-Petersen til Bornholm og til Spanien for at opsøge sin mormor og lede efter sin morfar, mens hans kæreste er højgravid med deres andet barn. Han når hjem til fødslen – i modsætning til morfaren Gustaf Munch-Petersen, der netop aldrig kom hjem. Men i virkeligheden dør mormoren, Lisbeth Munch-Petersen, i 1997, og Laurits Munch-Petersens første datter bliver født i 2009 – altså 12 år senere. Kæresten der er med i filmen er i øvrigt slet ikke mor til den ældste pige. Hvis en dokumentar skal være noget andet end en spillefilm, må det vel netop være virkelighedskontrakten, der er forskellen, og så kan man ikke sige, at Skyggen af en helt lever op til genren.”
Vurdering af konsekvenserne for 1. verdenskrig af de teknologiske fremskridt inden for våbenfremstilling:
"Konsekvenserne af de nye moderne våben var, at første verdenskrig på vestfronten udviklede sig til en skyttegravskrig med stillestående fronter. Før i tiden havde taktikken været meget offensiv. Men de nye effektive og højteknologiske våben som tanks og maskingeværer gjorde tidligere tiders krigstaktik uanvendelig, da man hurtigt kunne nedkæmpe et angreb. Man gravede derfor skyttegrave, så man kunne beskytte sig mod beskydningen. Rytteriet og infanteriet spillede derfor også en mindre rolle. Dette havde de øverstbefalende på begge sider svært ved at indse, da de stadig var bundet af en forældet tankegang baseret på tidligere anvendte strategier. Langt de fleste af generalernes militære planer var baseret på en offensiv strategi, som gennem det meste af krigen blev fastholdt af de konservativt indstillede generaler. På begge sider led man derfor store tab, inden man indstillede sig på den nye defensive form for krig (Ross, Stewart: The Technology of World War I. Capstone Press, 2003, side 24.)"
Vurdering af arbejdsvilkårenes betydning for arbejdernes leveforhold:
"Ser man på den kildekritiske analyse, er der meget der peger på, at arbejdsvilkårene havde stor betydning for de leveforhold, som arbejderne levede under. Det hænger først og fremmest sammen med, at de dårlige arbejdsforhold ofte gav mange og langvarige arbejdsskader. Det afhang naturligvis af, hvilket arbejde det var de udførte. Men som nævnt i analysen, så arbejder Vests mand mange forskellige steder i løbet af sit arbejdsliv, og det kendetegner næsten hvert eneste job, at han i en periode har en arbejdsskade af den ene eller anden art.
Som udgangspunkt kan man sige, at det jo ikke burde have indflydelse på de generelle leveforhold. Men netop i denne periode får det stor indvirkning på de økonomiske muligheder familien har. For der er endnu ingen eller i hvert fald meget få muligheder for at få udbetalt penge, hvis man er arbejdsskadet. Det betyder, at familien ingen penge får, så længe manden ikke kan arbejde. Det kommer som tidligere skrevet tydeligst til udtryk, da sjakket på mandens arbejde samler penge ind til familien, da han igen bliver ramt af en arbejdsskade.
Det er dog vigtigt at pege på, at det ikke kun er arbejdsskader, der er med til at forværre familiens leveforhold. Vest nævner selv, at flere steder ender manden med at drikke sin løn op inden han kommer hjem. Om det har været et udbredt problem, kan min kilde ikke give svar på, men det viser dog alligevel, at det ikke kun var de dårlige arbejdsforhold, der var med til at gøre livet hårdt i familien.
Samlet set er det derfor muligt at konkludere, at der er meget der tyder på, at netop de dårlige arbejdsforhold har haft ret stor indflydelse på, hvordan familien har kunnet leve. Det er først og fremmest på grund af det manglende sociale sikkerhedsnet, som først udbygges senere. På den anden side må man også huske på, at der kan have været andre årsager til, at leveforholdene var uholdbare for mange familier."