Vi bruger kvantitativ metode til at afdække forhold, der kan kvantificeres – dvs. sættes på tal. Kvantitativ metode kan bruges til at finde ud af, om der er en signifikant sammenhæng mellem to eller flere af de undersøgte forhold.
Målet med den kvantitative metode er at få et generelt billede af udvalgte kendetegn hos den population, vi har undersøgt. Det kan fx være politiske holdninger hos danskerne, kvinderne, københavnerne, børnehavepædagogerne osv.
Kvantitativ metode kræver, at resultaterne kan gøres målbare; operationaliseres og kvantificeres. Det vil sige, at vi skal kunne måle resultatet. Det kan vi, når vi bruger spørgeskemaer i en undersøgelse, men vi skal være sikre på, at resultatet er repræsentativt – dvs. gælder for den gruppe, vi undersøger.
Kilde: Jens Langkjær, Klaus Holleufer og Helle Hauge Bülow ”MetodeNU”, Systime, 2015
Når vi arbejder med kvantitativ metode, arbejder vi med data, tal og målinger, vi kan omsætte til grafer og statistikker og laver beregninger på. Hvis den kvantitative undersøgelse er lavet korrekt og er repræsentativ, kan du generalisere ud fra resultaterne. Kvantitative undersøgelser er stærkt pålidelige, da tal jo er upåvirket af forskeren.
Når vi skal undersøge store mængder i samfundet, eksempelvis valgundersøgelser eller folkesundhed, arbejder vi med store datamængder gennem spørgeskemaer. Du kan bruge spørgeskemaer, når du vil afdække emner, hvor kvantiteten er vigtig, men det er knap så vigtigt at kunne spørge yderligere ind til emnet.
Fordele ved kvantitativ metode
Ny viden
Store datamængder
Repræsentativitet
Relativ billig
Ulemper ved kvantitativ metode
Misforståelse
Intervieweffekt
Manglende deltagelse
Den kvantitative undersøgelse er korrekt og brugbar, hvis data repræsenterer hele den mængden, der undersøges. Det betyder, at hvis du skal undersøge gymnasieelevers holdning til ulighed i Danmark, så skal du spørge nok elever dvs. ca 800 elever. Mængden af indsamlede data skal være stort nok til, at du kan generalisere. Samtidig bliver undersøgelsen først repræsentativ, når du indsamler svar fra hele Danmark, det er ikke nok kun at spørge elever i Nordsjælland, hvis du vil vide, hvad danske gymnasieelever synes. Repræsentativitet er nødvendigt, for at dine data er generaliserbare og gyldige. Du sikrer repræsentativitet ved at data afspejle befolkningen på forskellige variabler, som køn, alder, geografi mm.
Fremgangsmåde ved udarbejdelse af spørgeskema
Hypotese er en antagelse om sammenhænge. Din hypotese skal bunde i din opgave og dit genstandsfelt (det du vil un
dersøge).
Et eksempel, dit genstandsfelt er; forskel i kønnenes vælgeradfærd.
Din hypotese kan være; kvinder stemmer mere socialistisk end mænd, da de er mere afhængige af staten.
Nu skal du udarbejde et spørgeskema, hvor du opstiller spørgsmål, både baggrundsvariabler, som køn, alder, uddannelse osv. og de spørgsmål, du ønsker svar på.
Vær her opmærksom på at skabe mest mulig repræsentativitet, eksempelvis er det ikke repræsentativt kun at stå i et Bilka kl. 11 om formiddagen, da de personer, du her vil møde ikke nødvendigvis repræsentere folk, som går i skole.
Selvom du, som gymnasieelev ikke kan dække hele dit genstandsfelt og derved leve op til kravet om repræsentativitet, kan du godt lave en stikprøve- spørgeskemaundersøgelse - bare husk at være bevidst om, at den næppe bliver helt repræsentativ.
Du skal optælle, beregne og modellere din data, så den bliver anvendelig i din opgave. Forklar i din opgave, hvordan du har arbejdet med data.
"Jeg har arbejdet kvantitativ, med databearbejdning af tal, grafer og statistikker. Jeg har brugt materiale fra DST, Eurostat og Politiken. Disse afsendere er pålidelige afsendere af data, og de har minimum inddraget 1100 respondenter i de brugte undersøgelser."
"I klassen har vi udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for folketingsvalget 2019. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 6. Vi fik indsamlet i alt 2498 udfyldte spørgeskemaer fordelt mellem køn, alder og uddannelseniveau. Derfor er svarene repræsentative, men kun for Hørsholm kommune. Vores undersøgelse kan altså godt bruges som baggrund for at generaliser om vælgeradfærden i Hørsholm kommune."