Kildekritik kan bruges til...

Næsten alt, du får viden fra både genstande og tekster. Det kan fx være en græsk vase, en politisk tale eller en nyhed på Internettet.

Teori

Der findes ikke objektiv og sand viden. Det du har læst i dine historiebøger fra første klasse og frem er en redigeret udlægning af virkeligheden. Lærebogsforfatterne har haft reelle hensigter og ønsket at holde sig til kendsgerningerne og lære dig om menneskets historie, men vi kan ikke gengive virkeligheden uredigeret – ikke engang hvis vi selv har overværet en begivenhed. Vi bliver nødt til at vælge nogle kilder og fravælge andre, og vi bliver nødt til at skrive en sammenhæng eller en vinkel ind i teksten, for at den kan give mening. Lærebogsforfatterne har haft reelle hensigter, men det er der mange andre, der ikke har. Magthavere har altid vinklet historieskrivning til deres egen fordel, manipuleret med kendsgerninger, tal og billeder og brugt patosappel til at skræmme eller ægge. Internettet giver i dag alle mulighed for at offentliggøre deres personlige version af virkeligheden, og det flyder over med manipulationer – eller fake news. Du bliver derfor nødt til at lære kildekritik for at have en chance for at skelne reelle intentioner med manipulation.

Kildekritik er den centrale metode i historievidenskaben. Den bliver grundlagt af de tyske historikere B.G. Niebuhr (1776-1831) og Leopold von Ranke (1795-1886) i begyndelsen af 1800-tallet. Deres formål er helt enkelt at se, om en kilde er troværdig. Men den danske historiker Kristian Sophus August Erslev (1852-1930) udvider metoden, fordi han mener, at det også er vigtigt at afgøre, hvilket lys kildens udsagn skal ses i. Det er afgørende at vide, hvilken kilde vi har med at gøre, fordi den er med til at skabe vores billede verden – og vores verdensbillede er udgangspunktet for vores handlinger og forestillinger. Vi skal kunne handle og tænke på et oplyst grundlag, og derfor skal vi være kritiske over for den viden, vi bliver præsenteret for.

Metode

Der er ægte og uægte kilder og begge dele kan sige os noget om sin tid. En uægte kilde er skabt for at bedrage nogen. I 1632 blev en fransk præst, Grandier, brændt på bålet som straf for at have solgt sin sjæl til djævelen. Beviset var en kontrakt med Djævelens underskrift. Det er selvsagt en falsk kilde, men den fortæller os alligevel meget om religionsstridigheder og magtkampe i 1600-tallet.

Alle kilder kaldes ”levn” – det vil sige noget, der er efterladt fra tidligere tider. Det kan være stenøkse, et kranium eller et fotografi. Nogle kilder er både levn og beretning. En beretning er en beskrivelse af en begivenhed. Historikeren Erslev siger, at vi med beretningen har med "et menneske, der skyder sig ind mellem os og fortiden". Mosaikkerne, graffitien og de mange andre genstande, der er fundet asken efter vulkanen Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. i byerne Pompeji og Herculanum er alle levn fra Romerriget. Men brevene skrevet af Plinius den Yngre, der befandt sig i nabobyen og skrev om katastrofen er ikke kun levn – de er også beretning. Plinius er samtidig en førstehåndskilde og en primær kilde, fordi han selv overværede begivenheden og var den første til at beskrive den.

Kildekritisk analyse

KILDETYPE

• Hvilken slags kilde er det? En genstand fx en skulptur, et våben eller en religiøs genstand eller en tekst fx et brev, et foto, en tale, et romanuddrag eller en nyhedsartikel?

• Hvornår er den fra?

• Er det et levn eller en beretning? Er det en del af begivenheden eller en skriftlig beretning om den?

EMNE

• Hvilke oplysninger giver kilden?

• Er det en primær eller sekundær kilde? Er det den første kilde om begivenheden (primær), eller er det et referat eller bearbejdning af en eller flere primære kilder (sekundær)?

AFSENDER & MODTAGER

• Hvem har skrevet den?

• Er det en førstehånds- eller andenhånds-kilde? Var forfatteren selv til stede ved begivenheden?

• Hvad er afsenders tendens? Har afsender måske ønsket at udelade, forskønne eller manipulere?

• Hvor lang tid er der gået, fra begivenheden fandt sted, til ophavsmanden skrev om den?

• Har kilden en intenderet modtager?

Af Sanne Zillo Rokamp, 2021