Skriv i fysik

Genrer i fysik

I fysik arbejder vi med forskellige genrer. Genrerne rapport og journal er korte beskrivelser af det eksperimentelle arbejde, vi laver i timerne, og de er inspireret af skriftlige produkter, som anvendes i videnskabsfaget fysik på universiteter og i forbindelse med forskning. Opgaveregning bruges i gymnasiet som et middel til læring. Her træner du forskellige begreber, metoder og modeller. Du skal også træne en mere uformel formidling, når du laver præsentationer eller posters.

Fælles for alle genrer er at man i fysik går meget op i klarhed, præcision og utvetydighed. Det vil f.eks. sige, at hvis man beskriver et forsøg, man har udført, skal en læser kunne udføre forsøget nøjagtigt, som I gjorde det. Det skriftlige arbejde træner dig til at kunne gå til mundtlig eksamen på C- eller B-niveau og til skriftlig eksamen på A-niveau, hvor du skal besvare et opgavesæt i fysik.

Formålet med faget er, "at eleverne får viden og kundskaber inden for fysik og derigennem indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder […og] ser gennem undervisningen, hvordan fysiske modeller kan fungere som middel til at give kvalitative og kvantitative forklaringer af fænomener, så de derigennem får kendskab til eksempler på naturvidenskabelige tolkninger af verden omkring os."       

JOURNAL

En fysikjournal er en kort afrapportering af et gennemført forsøg. Den skal inkludere data fra forsøget og ofte en vis behandling af data. Man undlader dog som regel teori, diskussion og lignende.

RAPPORT

Rapporten er længere og mere grundig end journalen. Det vil sige, at man beskriver relevant teori, behandler data til bunds, diskuterer metoder, data og resultater, behandler måleusikkerheder, eksperimentfejl og fejlkilder og slutter af med en konklusion. Hvor journalen kun behandler nogle af aspekterne ved et eksperimentelt arbejde vil rapporten behandle alle de relevante aspekter af arbejdet lige fra teori til perspektivering.

OPGAVEREGNING

Ikke alle opgaver hænger direkte sammen med dit eksperimentelle arbejde. Opgaver træner også din evne til at bruge den lærte teori til at løse konkrete problemer, og for A-niveau forbereder opgaverne til den skriftlige eksamen. Der kan være tale om regneopgaver eller mere forklarende opgaver. Afleveringsopgaver er oftest specifikke opgaver, hvor der skal gives et klart svar. I en besvarelse skal opgavens problem være klart, herefter antagelser og metode, så udregning og til sidst resultatet (vær opmærksom på antallet af betydende cifre). Resultatet skal kunne fortolkes, således at det kan sammenlignes med andre fysiske størrelser. Sprog og opsætning skal være så klar som muligt, illustrationer vil ofte kunne formidle pointer hurtigere og klarere end sprog. I modsætning til rapporter er tekst på punktform acceptabel i afleveringsopgaver.

POSTERS, PPT- og FILM-AFLEVERINGER

Opgaver hvor du skal formidle din faglige viden på en letforståelig måde til en bestemt målgruppe. Ud over at det faglige skal være korrekt er det derfor også meget vigtigt at sproget er korrekt og at man skriver på en måde som kan forstås af personer i målgruppen.

FIGUR-/GRAF-/BILLED-FORKLARING

Opgaver hvor du f.eks. skal redegøre for et bestemt emne ud fra en figur, graf, billede eller lignende. Det er en god træning i forhold til bilagene som findes til fysik-eksamenen. Vær opmærksom på at det handler om at du skal anvende fysikfaget og ikke bare beskrive hvad der er på billedet. Det er desuden vigtigt at kunne måle længder, vinkler og andre geometriske størrelser ud fra et givent billede. Vær opmærksom på at anvende de relevante begreber, omtal relevante sammenhænge og eventuelt lave nogle eksempler på beregninger som kunne være relevante i forhold til figuren.

DATASÆT- OG FILM-ANALYSE

Digitale bilag som store mængder tal eller videooptagelser skal også kunne analyseres. Matematikprogrammet ”Maple” kan med fordel anvendes til at importere og analysere talmængder og fysikprogrammet ”Loggerpro” er i stand til at måle steder, hastigheder og accelerationer ud fra filmoptagelser. Begge programmer kan findes på skolens hjemmeside (https://sites.google.com/rungsted-gym.dk/rg-it/software-apps?authuser=0 ).

Skriftlig eksamen i fysik

Det er kun i fysik A, at der er skriftlig eksamen. Til eksamen får du et opgavesæt, som du har fem timer til at løse. Et eksamenssæt indeholder forskellige opgaver, der skal teste din fysiske viden og evne til at have overblik over opgaven. I det skriftlige eksamenssæt er der nogle typeopgaver, du med fordel kan lære at løse. Når du begynder på at løse en opgave SKAL du altid forholde dig til spørgeordet fx forklar. Det er vigtigt at du bruger fagtermer, når du løser opgaverne. Læg mærke til at ordet ”Vurder” kan optræde i flere forskellige situationer; fx fysiske størrelse bestemt ud fra et billede-bilag, afklaring om der kan gøres særlige antagelser eller hvorvidt resultatet bekræfter en hypotese i opgaven. For at træne den skriftlige eksamen i fysik A afholdes der en terminsprøve.

Du bedømmes ud fra...

Du bedømmes ud fra faglige mål (se afsnittet "Mest til læreren"). Til studentereksamen vurderes din besvarelse af to fremmede censorer. (Din egen lærer er altså ikke med til at give karakteren ved skriftlig eksamen.) De faglige mål for fysik på alle tre niveauer kan kategoriseres i følgende fire generelle naturvidenskabelige kompetenceområder:

1. Modellering. Det vil sige at beskrive den komplicerede virkelighed ud fra en enkel model. Det kunne være en model over, hvordan en elkedel virker ud fra energi-betragtninger.

2. Data-analyse. Det vil sige at regne på målinger fra forsøg for dels at kunne vurdere, hvor god en model er, og dels kunne bestemme værdien af fx naturkonstanter.

3. Eksperimentelt arbejde. Det vil sige at udføre forsøg. Det kunne være at eftervise Ohms lov.

4. Perspektivering. Det vil sige at relatere teoretisk viden til hverdagserfaringer.