Formålet med et læserbrev er, at du skal give udtryk for en holdning til et (ofte) samfundsrelateret emne. Det kan dog også have et personligt fokus.
Læserbrevet kan enten publiceres i den trykte avis eller på avisens blog.
Et læserbrev indeholder:
En overskrift, der peger på temaet (gerne fængende)
En indledning, der redegør for baggrunden for læserbrevet (hvad er problematikken? Hvorfor blander du dig i debatten?)
Din holdning til problematikken
Argumenter for din holdning, fx
Saglige argumenter i form af kendsgerninger
Eksempler
Personlige oplevelser og følelser
Sørg for at opfylde de krav, som opgaveformuleringen stiller, fx at inddrage oplysninger fra baggrundmaterialet
Afslutning, hvor du opsummerer og evt. anviser løsninger på problemet
Du kan skrive i et sagligt eller personligt sprog alt efter sammenhængen, men ofte er en blanding af de to typer sprog en god idé i et læserbrev for at overbevise modtageren med både logos, etos og patos.
Du kan blive bedt om at skrive, som om du var en bestemt person i en bestemt situation. Da skal du forestille dig, hvilken holdning denne person ville have og skrive læserbrevet ud fra denne vinkel.
Anvendelige udtryk
Me parece que = det forekommer mig, at…
Desde mi punto de vista = set fra min synsvinkel
Creo que = jeg tror, at…
Pienso que = jeg synes/mener, at…
Según lo que he leído = ifølge det, jeg har læst
En mi opinión = efter min mening
A mi modo de ver = som jeg ser det
Opino que = jeg er af den holdning, at…
Yo diría que = jeg ville sige, at…
KILDE: VIBY GYMNASIUM