Metode i naturgeografi

I naturgeografi arbejder vi med modeller, figurer og grafer. Her kan du se, hvordan du bruger og arbejder med disse.

MODEL

I naturgeografi arbejder vi med at forstå komplicerede sammenspil mellem processer og indvirkende variable i naturen (herunder mennesket selv). Vi arbejder ofte kvalitativt med unikke eksempler (cases), og brugen af modeller er et centralt element i faget. De modeller vi bruger i Naturgeografi kan inddeles i følgende typer:

1. Begrebsmodeller.

Bruges til at illustrere sammenhænge af begrebsmæssig karakter, ofte i form af et flowdiagram, en tegning eller lign. Ex. modellen over jordens Strålings- og energibalance.

2. Kortet som model.

Landkort/satellitbilleder som idealiseret repræsentation af virkeligheden, hvor kun det væsentligste er medtaget. Ex. kan være kort over landskabstyper, højdekurvekort eller vegetationsindex på satellitbilleder, der viser hvor vegetationen er mest frodig.

3. Dannelsesmodeller.

Kan med fordel anskues som tegneserier der kronologisk viser hvordan vekselvirkninger mellem processer, former og aflejringsmaterialer i gennem tiden har skabt landskaberne. Ex. dannelsen af Møns Klint.

4. Fysisk materielle modeller.

Formålet med disse er i lille skala at vise hvad der sker i naturen. Ex. som når vi demonstrerer den termohaline-cirkulation i havet (grønlandspumpen) i et kar i klasselokalet, eller laver tzunamibølger i lange strømningskar.

5. Matematiske modeller.

Matematiske modeller er baseret på kvantitative sammenhænge mellem isolerede variable, sammenhænge som kan udtrykkes ved en ligning. De bruges ofte i andre naturvidenskabelige fag og i samfundsfag (statistik), men kun sjældent i naturgeografi. Undtagelser er vandbalanceligningen eller befolkningsligningen.

FIGUR

Centralt i naturgeografi står anvendelse og analyse figurer af forskellige typer, så vi skal se på og øve os i en metodisk præsentationsform. Nedenfor opstilles derfor i en række punkter et forslag til metodisk præsentation af figurer. Alle punkter skal ikke nødvendigvis inddrages, da figurer jo har forskelligt indhold.

Beskrivende spørgsmål:

1. Hvilken figurtype?

Start præsentationen med at fastslå typen: grafer, kort, tabeller, fotos, søjlediagrammer, tekstuddrag. Det burde ikke være svært, og så er man kommet i gang.

2. Hvordan er den bygget op?

Vis at du kender figurtypens måde at vise forhold på. Ved et koordinat-system, så angiv hvad der er vist som forklarende og som afhængig variabel, ved et kurvediagram, så nævn hvad de enkelte kurver repræsenterer, eller hvad farver står for, ved tabeller, så bemærk enheder, f.eks. indekstal, hele tusinder, % eller $/indb.

3. Hvad viser figuren og fra hvilket år?

Brug den sædvanligvis medfølgende figurtekst til hurtigt at fastslå, hvad der er figurens indhold. Ved en temperaturkurve over tid, så nævn område og periode, tidsintervaller, y-aksens enheder (absolut temp. eller afvigelser fra middeltemp.

4. Hvad er det typiske ved figuren?

Det er det analyserende spørgsmål. Fastslå hvilken tendens, typisk udvikling eller hvilket hovedindhold figuren har. Ved en temperaturkurve, så nævn eventuelle cykliske svingninger, ændrede tendenser, o.s.v. Det er altså overblikket, der skal demonstreres.

5. Hvilke undtagelser er der fra reglen? 

Er der tal, udsving på en kurve, punkter i et diagram, som er atypiske, så udpeg dem og giv mulige forklaringer. Pas dog på, at du ikke går i for mange detaljer hermed; husk hele tiden det overordnede spørgsmål, som du er sat til at belyse.

6. Placer figurens indhold i sammenhængen

Det er det vurderende/perspektiverende spørgsmål. Alle figurer er en del af et hele. Hvis man refererer den ene figur efter den anden uden at kunne placere dem i den overordnede sammenhæng, som eksamensspørgsmålet lægger op til, så har man ikke klaret sig helt godt. Hvis man derimod forstår at kæde sin fremlæggelse af materialet sammen til et hele, hvor man udtrækker de nødvendige oplysninger fra de enkelte figurer til en flydende præsentation, så er man i top.

GRAF

Grafer er en overskuelig måde at præsentere data på. Der er flere trin.

LAVE GRAFEN

• Sætte tallene ind

  • Uafhængige variable (den man ændrer) på 1. aksen (x-aksen)

  • Afhængige variable (den man måler) på 2. aksen (y-aksen)

• Titler på akserne, husk enhed

• Titel på grafen

• Titel på måleserierne

BESKRIVE GRAFEN (hvad er det en graf over)

• Skal ikke fylde meget. Læseren skal blot være orienteret

• Evt. som figurtekst

• Man skal henvise til grafen i brødteksten i en rapport

ANALYSERE GRAFEN (hvad ser man på grafen)

• Er der noget, der stiger/falder

• Datapunkter der falder ved siden af

TOLKE GRAFEN (forklare, hvad man ser)

• Hvorfor ser man det, man ser

• Begrunde hvis man vælger at se bort fra målepunkter

• Evt. tilføje tendenslinje

  • Omskriv denne til rette variable

  • Sammenligne med teori

  • Vurdere R2 (skal være tæt på 1)