Diskursanalyse kan bruges til…

Non-fiktion som fx artikler, debatindlæg, politiske udsagn, dokumentarer og taler. Metoden bruges både i humaniora og i samfundsvidenskab.

Teori

En diskurs er den måde vi taler om et emne på og dermed den måde, vi forstår dette emne. Sproget skaber nemlig vores virkelighed – ikke omvendt. Der er forskel på, om vi taler om nogle oprørere som ”terrorister” eller som ”frihedskæmpere”. Hvis vi kalder oprørerne ”terrorister”, gør vi dem til de onde. Hvis vi kalder dem ”frihedskæmpere”, forvandler vi dem igennem sproget til at være de gode. I en venstreorienteret diskurs kan der tales om ”SU” og ”fattige boligkvarterer”, hvor der i en højreorienteret diskurs tales om ”cafépenge” og ”ghetto-områder”. Der er ikke noget, som er objektivt sandt eller falsk. Der er kun sproget, som konstruerer virkeligheden. Det betyder derfor noget, hvilke diskurser, der dominerer. En diskursanalyse undersøger, hvilken version af virkeligheden, en tekst giver – hvilken virkelighed, den skaber.

Vigtig for diskursteorien er Michel Foucault (1926-1984), der er en fransk filosof og postmodernist. Foucault ser magt som en elementær kraft i alle sociale relationer. Den er ikke negativ eller knyttet til en diktator, men en neutral kraft, der kan påvirke og forandre og dermed sørge for individernes disciplinering. Magten kan homogenisere – altså fremme en bestemt adfærd hos mennesker i bestemte kontekster, fx hvordan man opfører sig i trafikken, på et sygehus eller i en skole. Magten kan gøre sådan, fordi den hænger sammen med viden. Man siger jo også ”at viden er magt”. Enhver vidensformidling er samtidig en bearbejdning af verden og er dermed en magtudøvelse. Udøvelse af magt i samfundet sker altså ikke gennem Staten, men gennem nyhedsformidling, uddannelse og rådgivning.

Subjektivisering er en magt, hvor den enkelte tildeles en identitet / natur, uanset om han/hun vil det eller ej. Identitet skabes i diskurser, der stiller acceptable positioner til rådighed for subjektet. I 1800-tallet var der fx en negativ diskurs omkring homoseksualitet. Denne identitet var altså ikke en mulig position, som den er i dag. I tidligere samfund blev gale mennesker tolereret – i nogle samfund anså man dem sågar for at have forbindelse til guderne – men i dag er ”galning” en uacceptabel position.

En diskurs er ifølge Foucault en række udsagn afgrænset af et samtalerum fx medicinverdenen eller lærerværelset. Hvad er reglerne for, hvilke udsagn der accepteres som meningsfulde og sande i en given kontekst? En diskursanalyse undersøger relationerne mellem udsagnene og afdækker ”den diskursive formation” – rammen for hvad man kan sige, inden for en diskurs. På et lærerværelse kan man fx godt tale om ”fagligt udfordrede elever”, men ikke om ”snotdumme unger”. Den diskursive formation er dog fleksibel, og dens ramme ændres i samtalerummene.

Metode

Her er to forskellige diskurser om emnet ”Tinder”. (Eksemplerne er fra studienet.dk, ”Diskursanalyse”)

Eks. 1.

”Tinder har udviklet sig fra at være et ’scoresite’ til i dag at være en seriøs datingapp med ca. 50 mio. brugere på verdensplan. Succesen bunder i, at appen er gratis og nem at bruge, og at det er normalt at være på Tinder. Antallet af brugere i Danmark overstiger langt andre datingsites, og dermed er mulighederne på Tinder større og mere forskelligartede. Mange singler, som ellers har svært ved at finde et ’match’, finder kærligheden gennem appen.”

Eks. 2.

”Datingportaler som Dating.dk, Scor.dk og Tinder øger det i forvejen usunde fokus på den perfekte krop. På Tinder er der udelukkende fokus på udseendet. De unge fremstiller sig selv som værdifulde objekter, som andre skal eftertragte. Det er nærmest at sammenligne med en kødbørs, hvor man køber de smukke og sælger de grimme. At have en helt normal krop bliver dermed et problem.”

• I en diskursanalyse skal man først finde NODALPUNKTET, der er nøgleordet i teksten. I første eksempel er nodalpunktet ”Tinder”, i andet er det ”datingportaler”. Nodalpunktet står ikke altid eksplicit i teksten.

• Omkring nodalpunktet samler sig en ÆKVIVALENSKÆDE, som er relationer, der giver det en bestemt betydning. I eks. 1 bestemmes ”Tinder” af ækvivalenskæden ”seriøs datingapp”, ”succes”, ”gratis og nem at bruge”, ”normalt”, ”muligheder” og ”finder kærligheden”. Tinder gøres således til noget godt og i orden. I eksempel 2 finder vi ækvivalenskæden ”usunde fokus”, ”udelukkende fokus på udseendet”, ”kødbørs”, ”sælger de grimme” og ”problem”. Her er datingportaler et problem, der gør folk ondt.

• Til en diskurs hører også FLYDENDE BETEGNERE, som er ord, der ikke i sig selv har en afgrænset betydning, men som kan bruges i mange forskellige betydninger. Det er ofte positive ord som fx ”frihed”, ”kvalitet”, ”fornuft”, ”vækst”, ”retfærdighed”, ”lighed” eller at være ”normal”, ”sund”, ”naturlig”. Disse ord kan sagtens bruges af modsatte diskurser, fordi deres betydning netop er flydende – flydende betegnere. Både eks. 1 og 2 bruger således den flydende betegner ”normal”.

• En diskurs’ modsætning er en ANTAGONISME. Eks. 1 og 2 er antagonister. Dansk Folkepartis politiske udsagn er antagonistiske i forhold til Enhedslistens. Tilhængere af de antagonistiske diskurser kæmper om at få overtaget. Hvis der en dag ikke længere skrives kritisk om Tinder, vil den positive version om datingapps og kærligheden have overtaget og dermed vil den diskurs være hegemonisk.

• HEGEMONI betyder ”overherredømme”. Der er fx en hegemonisk diskurs i Danmark om den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Man finder ingen røster, der kritiserer den. Men under selve krigen var der nogen kritik af modstanden mod ”samarbejdspolitikken”, og dansk politi fangede modstandsfolk.

Diskursanalyse

1. Hvad er nodalpunktet?

2. Hvilke ord udgør ækvivalenskæden?

3. Hvilke flydende betegnere bruges i diskursen?

4. Hvilken diskurs er antagonistisk?

5. Er diskursen hegemonisk?

6. Det interessante ved diskursanalyse er, at det viser, at der findes flere forskellige sandheder om virkeligheden. Hvilken sandhed om virkeligheden skaber denne tekst?

Af Sanne Zillo Rokamp, 2021