I et notat skal du hjælpe en person med at tage en nuanceret beslutning. Du bliver bedt om at opstille løsningsforslag på en given problemstilling, det gør du vha. teorier, viden og begreber. Notatet skrives af dig som rådgiver til en nævnt modtager, derfor er det vigtigt, du overvejer, hvem du skriver dit notat til. Er det eksempelvis en liberal politiker eller en aktivist for Greenpeace.
Du skal inddrage bilaget og modtageren skal stå klart, så dit notat er nøgterne og stringent. Ud fra bilaget skal du vha. teori og begreber opstille flere forskellige løsningsstrategier, hvor du involverer fordele/ulemper samt konsekvenser på både kort og lang sigt af dine foreslåede strategier. Til sidst skal du konkludere, hvilken af de beskrevne strategier, du mener er bedst for modtageren. Dette skal du kort begrunde til sidst i dit notat.
En notatopgave kan lyde:
”Du er politisk rådgiver for Mette Frederiksen. Skriv med udgangspunkt i bilag C 3 et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan Socialdemokratiet genvinde regeringsmagten ved næste folketingsvalg. Inddrag viden partiadfærd"
Overvej hvem du skriver til og hvilken angivet afsender du er (det giver en ide om, hvilke teorier, du skal bruge)
Opstil vha. teorier, viden og begreber flere løsningsforslag på problemstillingen
Dine løsningsforslag skal indeholde overvejelser om konsekvenserne på både kort og lang sigt
Anbefaling af én strategi og en begrundelse for af en bestemt strategi.
Jeg vil anbefale partiet…
Den første strategi jeg vil anbefale er…
Jeg vil anbefale at/følgende…
Jeg vil anbefale denne strategi, fordi…
De vigtigste argumenter for denne strategi er…
Samfundsfaglige argumenter for denne strategi er…
Denne strategi medfører at…
Begrundelsen for denne strategi er…
Vælges denne strategi så…
Fordele ved denne strategi er…
Ulemper ved denne strategi er…
På kort sigt medfører denne strategi at…, mens den på længere sigt medfører at…
For denne strategi skal man være opmærksom på at forskellige vælgergrupper…
Man skal dog være opmærksom på at modtagerne er…, hvilket får betydning for strategien…
Modsat den første strategi kunne man i stedet…
… Derfor anbefaler jeg følgende strategi…
Eksempel på notat-opgave 1
Opgaven; Du er økonomisk rådgiver for finansminister Nicolai Wammen. Med udgangspunkt i bilag A5 skal du skrive et notat om Danmarks muligheder for at komme ud af den økonmiske krise efter corona.
Besvarelsen; "I forbindelse med coronakrisen står Danmark økonomisk set overfor en mørk periode. Ifølge bilag A4 forventes ledigheden at stige markant og den offentlige saldo at svækkes til et underskud på mellem 5 og 7% af landets BNP. Altså skal der i takt med, at landet genåbnes, tages nogle finanspolitiske tiltag, som kan være med til at genoprette den danske økonomi. Jeg har derfor udarbejdet to forskellige strategier baseret på en ekspansiv finanspolitik.
Første strategi – Offentlige investeringer
Den første strategi går ud på at øge de offentlige investeringer i renoveringsprojekter såsom infrastruktur, renoveringer og uddannelse, således at beskæftigelsen hurtigst muligt vil kunne stige.
Anden strategi – Skattelettelser og penge direkte til borgerne
Den anden strategi går ud på at sænke skatterne, således at befolkningen hurtigst muligt vil få flere penge mellem hænderne og forbrugsefterspørgslen dermed vil stige.
...................... (uddybning af både strategi 1 og 2)
Anbefaling
Begge de præsenterede strategier er bygget på baggrund af ekspansiv finanspolitik, eftersom den danske økonomi er i lavkonjunktur. Der er behov for en stigning i multiplikatoreffekten, således at landets BNP kan stige. Dog vil jeg på baggrund af de to udarbejdede strategier råde dig til at vælge den anden strategi. Dette vil jeg, da der i første strategi ligger en stor risiko eftersom staten her lægger mange penge i offentlige investeringer, som på lang sigt ikke er sikre. Desuden vil det i denne strategi tage længere tid at opnå en stigning i forbrugsefterspørgslen. Anden strategi derimod vil hurtigere kunne få forbrugsefterspørgslen til at stige og dermed sætte gang i multiplikatoreffekten. Desuden vil det være lettere at gøre økonomien stabil, hvis denne når en højkonjunktur, end hvis økonomiens lavkonjunktur bliver større grundet forværrede offentlige finanser. Altså vil jeg mene, at sænkede skatter og flere penge blandt forbrugerne vil være den bedste måde at genoprette den danske økonomi efter coronanedlukningen.
Mvh din økonomiske rådgiver XX"
Eksempel på notat-opgave 2
Opgaven; Du er skal rådgive udenrigsminister, Jeppe Kofoed i spørgsmålet om dansk deltagelse i en evt. krig i Arktis. Du skal tage udgangspunkt i bilaget.
Besvarelsen; "Kære udenrigsminister, Jeppe Kofoed,
Arktis og Grønland har længe været en interesse for stormagterne i international politik. Grønland er en central brik i krigsstrategi, og som du jo ved, har USA med Donald Trump i spidsen, allerede vist sin interesse i Grønland. Men det ikke kun Grønland du bør fokusere på. Hele Arktis er relevant for udenrigspolitikken, og det er derfor vigtigt at du vælger den rette strategi. Herunder har jeg skrevet to strategier, som jeg mener er de rette til at agere i hele Arktis-situationen.
1. Samarbejde med USA, og dermed tage en liberalistisk tilgang til situationen
USA er en af vores vigtigste allierede, og det ville derfor være positivt for dig at styrke samarbejdet med USA. Selvom Donald Trumps ide var en absurd ide, som statsministeren også sagde, bør man ikke smide idéen ud i skraldespanden. Ved at styrke interdependencen med USA, kan vi øge den samlede mængde ressourcer, samt styrke vores samlede kapabiliteter og på den måde, vil det være til gavn for begge parter. Jeg siger ikke at du skal ”sælge” Grønland til USA, men nærmere lade dem havde mere indflydelse på Grønland. …………………………."
Hjælpeark - notat