Historie er et fag, hvor vi dyrker nysgerrigheden og sætter spørgsmålstegn til alt og alle!
I historiefaget beskæftiger vi os med fortidige forhold – dvs. fagets genstandsfelt er fortiden, men vi undersøger også brugen af/ fortolkningen af fortiden. Man taler derfor om, at historie som fag opererer med en dobbelthed i sin forståelse af ’historie’. Sagt på en anden måde er historie et fag, der ”går på to ben”: På den ene side betyder historie ’fortid’, på den anden side betyder historie ’fortolkning af/fortællinger om fortid’.
Kort sagt så består historiefaget af to dele: et studie af fortiden og fortolkninger af fortiden.
I faget undersøger vi blandt andet, hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår gennem tid frem til i dag og vi dykker ned i fortidige begivenheder, udviklingslinjer, kontinuitet og brud, årsagsforklaringer mm. I historie gælder det desuden om at prøve at forstå og forklare, hvorfor man i samtiden valgte at gøre som man gjorde. I dag kan vi for eksempel nemt konkludere, at det var en fejl at tyskerne stemte på Adolf Hitler i 1930, men i den historiske analyse er opgaven netop at prøve at forklare, hvorfor de valgte Hitler.
Historie kommer af det oldgræske ord ἱστορία (historia) og betyder ”undersøgelse”. Bag dette begreb ligger en udtømmende og granskende beskrivelse af en bestemt sag – nemlig fortiden. Den antikke græske historiker Herodot (ca. 480-425 fvt.) er den første, der skriver et egentligt historieværk og han kalder sit arbejde historia. Når vi siger at Herodot er historiens fader, skyldes det blandt andet at Herodot benytter sig af forskellige metodiske greb i sin undersøgelse af historien – nøjagtigt som vi i dag gør, når vi har historie på gymnasiet. Herodot er ikke den første til at skrive historier om fortiden ned, men der hvor han adskiller sig fra tidligere forfattere, er hans brug af metode, hans forsøg på at klarlægge årsagsforklaringer, samt hans brug af kilder. Fra Herodot har vi overtaget ordet historie i betydningerne 'fortiden' og 'studiet af fortiden.
Historie er altså på samme måde som de naturvidenskabelige fag, et videnskabeligt fag, hvor den metodiske tilgang spiller en vigtig rolle! Det betyder, at vi i vores undersøgelse af fortiden benytter os af en række forskellige metodiske greb. Det er nemlig historikerens (og jeres) opgave at præsentere et så nøjagtigt resultat som muligt med udgangspunkt i det tilgængelige materiale (se fanerne Klassisk Kildekritik og Museologi).
Historie tilhører det humanistiske fakultet, men dækker også over dele af det samfundsvidenskabelige fakultet (link til siden om videnskab og fakulteter).