Retorisk analyse kan bruges til...

Non-fiktive tekster, som ikke er nyhedstekster. Det kan være taler eller blogindlæg.

Teori

Retorik kommer af det græske ord retor, der betyder taler. Oprindeligt betød retorik ”talekunst”, og faget opstår sammen med demokratiet i Athen i 400-tallet f.Kr. I tyrannier og oligarkier behøver individet ikke at kunne tale overbevisende, men det er afgørende i et demokrati. I dag er retorik udvidet og nærmest synonymt med ”kommunikation”. Retorik har alle dage haft en etisk udfordring, fordi faget ikke handler om at skelne sandt fra falsk eller godt fra ondt, men alene om at kunne overbevise.

Grundlæggeren af retorik som et videnskabeligt fag er den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.). I Rhetorica definerer han det som et fag, ”der sætter os i stand til at mønstre de mulige overbevisende momenter i ethvert givet stof”. (Aristoteles Retorik oversat af Thure Hastrup, Museum Tusculanums forlag, 1996, s. 33). Der er tre typer af bevisførelse eller appelformer. Etos går på talerens karakter og den rolle, han indtager. Det afhænger af situationen, om taleren skal indtage en rolle som observerende eller engageret, men det er altid afgørende for bevisførelsen, om taleren virker troværdig. Den anden appelform er patos, der er den følelsesmæssige tilstand tilhøreren bringes i. Hvis tilhøreren får stærke følelser eller griner og morer sig, er han/hun lettere at overbevise. Den sidste appelform er logos, der er selve argumentationen. Den kan indeholde eksempler, almene og specifikke synspunkter.

Aristoteles skriver, at den sproglige indpakning eller stilistikken er afgørende: ”Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at man ved, hvad man skal sige; det er også nødvendigt at sige det på den rigtige måde” (Retorik s. 200). Aristoteles beskriver den gode stil sådan her: 1) Sproget skal være korrekt. Hvis der er grammatiske fejl, vil tilhøreren vende fokus mod dem i stedet for det sagte. 2) Udtrykket skal være klart og forståeligt. Stillejet skal være ”normal stil” altså almindelige ord og vendinger – ikke slang og ikke højtravende gloser. 3) Ordvalget skal passe til emne og lejlighed. Udgangspunktet er normal stil, men man kan skifte til høj stil for at markere vigtighed eller alvor fx ved at anvende en god metafor. 4) Stilen skal være smykket. Det vil sige, at man kan bruge stilfigurer som triade, besjæling og sammenligning for at få sproget til at tage sig flot ud.

En god tale (eller en god skriftlig opgave) har en klar struktur. Den inddeles groft sagt i tre dele, i hoved, krop og hale eller med latinske betegnelser 1) exordium / indledning, 2) narratio / sagsfremstilling OG argumentatio / analyse og 3) peroratio / afslutning. Hver del indeholder afsnit med hver sin pointe. Afsnittene kan opstilles antitetisk – altså som modsætninger.

Metode

Retorik er læren om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige fremstilling. Når du laver en retorisk analyse skal du derfor undersøge, hvilke virkemidler teksten gør brug af. Undersøg appelformerne (etos, patos og logos), stilistikken (sproget) og strukturen (tredelt i hoved, krop og hale eller evt. antitetisk). Her er et udvalg af stilfigurer:

FIGURER (ord og lyd)

• Allitteration: bogstavrim ved konsonanter ”fulde folk”

• Allusion: Referencer til kendte navne eller citater fx “Lad den, som ikke har syndet, kaste den første sten“ eller ”Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet”.

• Anafor og Epifor: gentagelse af samme indlednings- eller afslutningsord. ”Har du ikke svigtet dine venner, har du ikke brudt dit løfte, har du ikke..” eller ”Lælius var en lærd mand, over for sine venner en trofast mand, i politik en kompetent mand.”

• Antitese: Modsætning. Fornuft > < Vanvid. Ære > < Skændsel.

• Hyperbel: Overdrivelse. ”hvidere end sne, klarere end lyset”.

• Litote: Underdrivelse. ”Ikke sjældent.”

• Maxime: Almen erfaring og livsvisdom. ”Eksamen er den flittige elevs fest.”

• Opremsning: ”Nogle har mistet deres hjem, jobs er forsvundet, firmaer har smækket døren i…”

• Paradoks: Fornuftsstridig sammenstilling. ”Du har ikke en chance. Grib den!”

• Retoriske spørgsmål: Anråber kun tilsyneladende om svar. ”Ja, hvad er livet?”

• Triade: Gentagelse af tre. ”Venner, romere, landsmænd” eller ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”.

TROPER (billeder)

• Besjæling og personifikation: Når ting får stemme er de besjælede, når begreber får stemme er de personificerede. ”Løgnen drev ned ad væggene”.

• Ironi: Ét siges, noget andet menes. ”Det var sørme smukt gjort!”. (Sarkasme er en grovere variant, der svier).

• Metafor: Billedligt udtryk. ”At sidde ved statens ror” eller ”Politisk dødvande, moralsk sump, flaskehals”.

• Sammenligning: ”Smuk som en rose”.

• Symbol: Udtryk og vendinger som repræsenterer almene forestillinger (rosen: kærlighed, duen: fred).

Retorisk analyse

Den retoriske analyse indeholder andre metoder kaldet kommunikationsanalyse, segmentanalyse og Ciceros pentagram (se billedet ovenfor). Når du går frem efter nedenstående, er du altså dækket godt ind.

1. Emne? Meddelelsens logos-appel og genre.

2. Afsender? Afsenderens etos-appel og navn, titel og job.

3. Modtager? Patos-appel til modtager, gruppe eller segment

4. Situation? Anledning og tidspunkt.

5. Sprog? Stilistik (stilleje, syntaks, ordvalg, tegnsætning, stilfigurer, struktur).

6. Er retorikken overbevisende? Lykkes kommunikationen?

Af Sanne Zillo Rokamp, 2021