En karakteristik er en beskrivelse af nogets eller nogens særlige kendetegn og vigtigste træk. Du kan karakterisere en person ved at nævne de indre og ydre træk altså egenskaber, udseende og livssituation. Du kan også karakterisere en stilart eller en genre.
”Protagonisten Franz Pander i Herman Bangs novelle fra 1885 er formentlig homoseksuel. Det fremgår ikke direkte, men antydes i både den indre og ydre karakteristik. I det ydre beskrives Franz feminint. Han har: ”slanke Fingre… buede sarte lyserøde Negle… Huden var blankhvid… Skikkelsen slank og smidig”. Nogle af hans træk passer slet ikke til en mand. Om hans mund står der, at den var lille: ”for lille til en mand [og med] røde læber”.
Også den indre karakteristik underbygger fortolkningen af ham som homoseksuel. Franz er forfængelig. Han plejer ”med ømhed skønhed hos sig selv”. Han er forfinet og spiser helst kun den bedste mad. Han interesserer sig meget for at tage sig godt ud med dyrt tøj, og han dufter altid godt af den parfume, hans mor stjæler til ham. Han ser ikke pigerne: ”Aldeles som de slet ikke var Fruentimmere”, og han afviser sex med pigen Johanne og pigen på gaden. Han er tiltrukket af de rige kvinder og af Ellinor, men det er ikke, fordi de er kvinder: ”Det var knap kvinderne, han elskede, det var en mund, en hals, et skønhedsmærke, et legeme.” Han identificerer sig med eunukken i teaterstykket. Han finder aldrig ind til livet, men forbliver et objekt – aldrig et subjekt.”
”En novelle er en kort, fiktiv prosatekst inden for overgenren epik. Noveller kan både være realistiske og fantastiske. Ofte begynder de in medias res (midt i sagen). Handlingen er enstrenget. Det betyder, at novellen oftest handler om én begivenhed fx en nat i byen eller et skæbnesvangert møde. Der er typisk også én hovedperson og én konflikt, men der kan være flere temaer såsom kærlighed, tab, skilsmisse. Som i andre episke tekster interesserer vi os som læsere for personerne, miljøet, handlingen, temaet, fortælleren og den sproglige iscenesættelse.”
"[POINT] Et karakteristisk virkemiddel i Hermansens argumentation er [LINKING] derudover brugen af ordspil. [EXAMPLE] Hun skriver eksempelvis: “Men selv om du har fået en masse karakterer, har du ikke fået karakter.” Ordspillet med “karakterer” og “karakter” sætter fokus på de to ord og sætter dem over for hinanden. [EXPLANATION] Det får læseren til at stoppe op og overveje, hvad der menes med "at have karakter i forhold til at "få karakterer". Hermansen understreger dermed sit centrale synspunkt - nemlig vigtigheden af at have personlighed og ikke bare at klare sig godt karrieremæssigt."