Hvordan udfører man en solid kildekritik i historie? Herunder er nogle centrale spørgsmål til kildekritik i historiefaget oplistet i forhold til at anvende det funktionelle kildebegreb: At det er spørgsmålet til kilderne, der styrer hvordan kilden anvendes.
Trinvis anvendelse af det funktionelle kildebegreb
Først skal du formulere et spørgsmål, der skal undersøges. Find dernæst en eller flere kilde(r) der kan besvare spørgsmålet (hvilke kilder findes, og er de repræsentative?).
Find herefter ud ud af om det fundne materiale/kilder kan anvendes - og til hvad. Er kilden velegnet
som en kilde til at underbygge? Eller problematisere? Eller kan kilden belyse et bestemt emne/en periode/en persons rolle etc.?
Når du skal anvende kildekritik som metode i praksis, kan nedenstående tjekliste være god at starte med:
Trin 1: Få styr på kilden ophavssituation
Det er vigtigt at få styr på, hvilket forhold kildens afsender har til det, som der fortælles om. Derfor starter vi med ophavssituationen, der skal blotlægge kildens:
- Hvem er afsender og hvem er modtager?
Kommunikationssituationen afklares i forhold til, hvem der er forfatteren, og hvem der er modtageren.
- Hvornår er kilden dateret?
Hvis kilden er nedskrevet nogenlunde samtidigt med det, kilden handler om, så er kilden samtidig.
- Hvor er kilden (geografisk) nedskrevet? Hvis det har betydning for kilden.
- Hvad er konteksten for kildens tilblivelse? Dvs. hvad er de omstændigheder og evt. den anledning, kilden bliver til under. Er der fx begivenheder, som kilden befinder sig i, umiddelbart under - eller som et resultat af?
Her kan man også se på afsenderens biografiske data, de hændelser, der lægger sig op ad kilden, tidsalderen og strømninger i kildens samtid.
- Hvad var oprindeligt kildens funktion?
Trin 2: Klassificér genre og kildetype
Her skal du afgøre, om der er tale om et brev, en rapport, en tale, en dagbog, et politisk manifest eller noget helt sjette? Eller er der for eksempel tale om et kærlighedsbrev fra 1700-tallet mellem to adelige, er det vigtigt at sætte sig ind i denne genre for at ikke misforstå indholdet. Man kan også se på kilden, om den er oprindelig er tænkt som et offentligt eller privat dokument.
Trin 3: Kildens brugbarhed
Er kilden efter de ovenstående spørgsmål stadig brugbar til at svare på vores overordnede spørgsmål/problemstilling?
Trin 4: Indhold
Man skal selvfølgelig forstå kildens indhold. Jo længere tilbage i historien, jo sværere er sproget at forstå. Derfor er det vigtigt at fastslå, hvad indholdet i teksten egentlig drejer sig om.
- Hvad står der i teksten, og hvordan er sproget?
- Hvordan er teksten bygget op?
Trin 5: Tolkning
Der er altid en sproglig dimension i kilderne, der skal læses, forstås og fortolkes. Man kan derfor inddrage en sproglig analyse og undersøge, hvordan teksten er bygget op – og gerne med hjælp fra diskurs-, argumentations- og retorikanalyseværktøjer.
Hensigt:
Hvad er afsenderens formål med kilden (meningen)?
Motiver
Er der motiver i kilden (magt/realpolitik, idealisme, egoisme)? Hvis ja: Til hvis fordel tjener det sagte?
Tendenser
Er kilden udtryk for en ideologi (liberalisme, islamisme etc.), og afspejler det sig i teksten? Hvordan er grundtonen i kilden - undersøg sprogbrugen, fx forfatterens brug af tillægsord (adjektiver)? Har afsenderen sympati for eller antipati mod bestemte personer eller andet? Er der udeladt noget i kilden - eller tilføjet oplysninger om det pågældende emne?
Troværdighed
Vores spørgsmål til kilden afgør i høj grad troværdigheden af kilden – sammen med kildens funktion. Skal vi fx bruge kilden til at fastslå begivenhedernes nøje beskaffenhed, så er førstehåndskilder det bedste. Endvidere kan man opstøve andre relaterede kilder, der enten kan styrke eller svække troværdigheden for vores undersøgte kilde.
Sammenlign
Det allerbedste er at undersøge flere kilder om det samme emne, så man kan få forskellige tendenser i spil. For hvad siger andre kilder? Er der overensstemmelse mellem dem eller modsætninger? Hvis ja: Hvor? Hvorfor mon?
Repræsentativitet
Hvad kan man sige, kilden er repræsentativ for? For eksempel en ny mentalitet? (fx renæssancen), kvinders position i samfundet i 1970'erne? (fx rødstrømpebevægelsen); amerikansk udenrigspolitik efter 2. Verdeskrig? (fx Trumandoktrinen)? Eller er kilden blot repræsentativ for personens egne tanker eller handlinger?
Valgfrit trin 6: At slutte fra kilden ...
Til slut kan man vælge at lave:
Beretningsslutning fra en kilde: Man bruger de informationer, som kilden selv meddeler.
Levnsslutning fra en kilde: Man bruger kilden til at sige noget om den samfundsmæssige virkelighed, hvori kilden blev til. Dermed anvendes kilden til at sige noget om ophavssituationen og ophavsmanden.
Trin 7: Spørgsmålet til kilden besvares
Hvad svarer kilden på vores spørgsmål? Og dermed hvad er kildens udsagnsværdi og hvad kan vi bruge kilden til? Endelig kan vi til slut svare på, hvor god er kilden til vores formål.