Før vi går i gang med at analysere historiske kilder (både skriftlige og ikke-skriftlige), er det vigtigt, at vi beslutter os for, hvad vi egentlig vil undersøge. Kildens pointer kommer nemlig til udtryk alt efter, hvad vi spørger den om. En kilde kan nemlig sige rigtig meget om mange forskellige ting, men det gælder om at beslutte sig for, hvad man vil undersøge kilden på baggrund af. Dette betyder at en kilde hverken er god eller dårlig i sig selv, men at kildens værdi og brugbarhed afgøres af det, man spørger kilden om. Dette betyder også, at selv en utroværdig kilde, kan være utrolig brugbar i nogle sammenhænge. Eksempelvis vil et uddrag af Hitlers ”Mein Kampf” næppe være en god kilde til at besvare, hvordan jøder i virkeligheden er, men derimod vil kilden i høj grad kunne belyse Hitlers, og herunder nazismens, syn på jøder.
Når du møder en kilde i undervisningen, vil du ofte få udleveret nogle specifikke arbejdsspørgsmål af din lærer, som du skal undersøge kilden på baggrund af. Men når du skal skrive opgaver eller til eksamen, vil du selv skulle finde ud, hvad kilden kan bruges til og dermed hvilken problemstilling kilden kan svare på. Dette kaldes for det funktionelle kildebegreb.
Når du har bestemt dig for en problemstilling (eller fået udleveret en af din lærer) og skal undersøge dine kilder, kan det være en god ide at forestille dig, at du tager nogle særlige ”problemstillings-briller” på. Med disse briller på, læser du kilden ud fra din problemstilling og søger med brillerne på, efter ord, sætninger eller andet i kilden, der kan belyse eller nuancere din problemstilling.
Den fortidige virkelighed har sat sig spor i form af kilder, og det er dette kildemateriale, historikeren må bearbejde for at få kendskab til den fortidige virkelighed. Den empiri vi benytter os af i historie, kan bestå af både skriftlige og ikke-skriftlige kilder (f.eks. billeder eller film) og begge typer kan give os viden om fortiden. Vi benytter os dog primært af kilder fra det man kalder historisk tid, dvs. den tid vi har nedskrevne kilder fra. Skriftlige kilder kan omtales som ’talende’ kilder og i modsætning til ikke-skriftlige kilder rummer skriftlige kilder en tekst, som fortæller os noget.
I historiefaget skelner vi mellem kilder og fremstillinger. Kilder er forskellige produktioner (eksempelvis tekst eller billeder) som er produceret i en fjernere fortid. Fremstillinger, derimod, er grundbogsstof som for eksempel din historiebog, der er producedet med henblik på at formidle noget om fortiden.
Vær dog opmærksom på, at fremstillinger også kan fungere som kilder, idet enhver fremstilling er præget af sin tid, og derfor kan en fremstilling blive en kilde til den tid, som fremstillingen er produceret i. Eksempelvis vil en grundbog om vikinger skrevet i 1800-tallet ofte indeholde spor efter, hvordan man tolkede vikingetiden i den periode.