Diskussion

Diskussion

I diskussionen skal du diskutere bilagets problemstilling vha. teori og begreber. Diskussionen skal være fagligt funderet. Det er afgørende, at der inddrages og anvendes relevant faglig viden i form af begreber og teorier. En diskussion afrundes ikke nødvendigvis med et entydigt svar, men kan med fordel sammenfattes med et nuanceret svar på opgaveformuleringens spørgsmål. Diskussion er det højeste taksonomiske niveau.

Du skal altid tage udgangspunkt i et anvist bilag, dette bilag skal du løbende inddrage i din diskussion. Formålet med diskussion er at fremhæve nuancerne ved et emne. En diskussion er aldrig kun for/imod men flere teoretisk funderede synspunkter til den givne problematik. En diskussion kan lyde:  ”Diskuter, hvorvidt Dansk Folkeparti vil opnå øget indflydelse ved at indgå i en regering. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A5, og du skal anvende viden om partiadfærd.”

Gør sådan

•  Tag udgangspunkt i bilagets hovedpointer.

•  Opstil argumenter for/imod bilagets hovedpointerne. Argumenterne skal være funderet i teori, empiri og/eller begreber- 

•  Du skal opstille modstridende argumenter. Det er vigtig, at du giver plads til flere forklaringer.

•  Kom også ind på, hvorfor argumenterne er forskellige. Det handler om, at de forskellige forklaringer har forskelligt  teoretisk eller ideologisk udgangspunkt.

•  Du skal afslutte diskussionen med en opsamling, der besvarer opgavespørgsmålet. Opsamlingen giver ikke et endegyldigt svar, men er oftest flertydigt.

•  Til slut i diskussion skal du ikke nødvendigvis komme med ÉT svar på opgaven, men opridse de vægtigste argumenter, du har arbejdet med.

• En diskussion er en faglig/teoretisk debat i nedskrevet form. Du må gerne citere det anvendte bilag, ligesom du gerne må bruge resten af opgaven, du allerede har skrevet (undersøgelse/sammenligning).

Ledesætninger diskussion 

Der hersker uenighed om denne problemstilling…

De to klassiske positioner i denne diskussion er…

De to forskellige synspunkter tager hver især udgangspunkt i henholdsvis…

Årsagen til forskellen mellem de synspunkter er…

Disse to udlægninger er baseret på de to forskellige teorier…

Det modstående teoretiske standpunkt fokuserer derimod på…

Problemet ved denne forklaringer er…

Kritikere af denne forklaring ville fremføre af..

Eksempel på en diskussion 1
Opgaven; Diskuter hvorvidt det er ønskeligt og muligt at gennemføre Europa Kommissionens formands ønske om, at EU skal bevæge sig ”i retning af en føderation af nationalstater”.
Besvarelsen; "Et andet argument for hvordan EU bør udvikle sig, ville komme fra funktionalisterne. Her ville man argumentere for, at det er mere hensigtsmæssigt med et mellemstatsligt samarbejde, hvor hver nation hele tiden har kontrol over hvilke beslutninger der påvirker landet selv. Man ville her lægge vægt på, at breddeintegrationen i EU er forholdsvis stor, så derfor er det ikke hensigtsmæssigt med et overstatsligt samarbejde. Man ville få en bedre dybde-integration hvis hvert land selv kan bestemme hvad der skal omfatte dem.
Det føderalistiske synspunkt, som Barosso fremfører, tror på at formel suverænitetsafgivelse i forbindelse med et samarbejde betyder mere reel suverænitet. Suverænitetsafgivelsen består i, at lade en overstatslig organisation varetage forskellige politiske funktioner, da føderalismen tror på fælles styring af flere stater. Barosso nævner en fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Funktionalismen er imod en så stor formel "

Eksempel på diskussion 2
Opgaven; Diskuter med udgangspunkt i bilag A4 udviklingen i den universelle velfærdsstatsmodel i DK
Besvarelsen; "Forskellen på de to argumenter er, at socialisterne ønsker at beholde den universelle velfærdsstat. De ønsker at staten er stor og marked og civilsamfundet er tydeligt mindre, og derfor også have høje skatter. Her er det fællesskabet der er i fokus og det kræver også høje skatter, hvis man skal kunne hånd om de svage. Man kan optimere og forbedre den nuværende velfærd, men ikke på kompromis af deres kerneværdier. Liberalisterne er derimod ikke enig i den nuværende universelle velfærdsmodel, da de ønsker den residuale velfærdsmodel, og dette indebærer en meget mindre stat med stort marked og et lidt større civilsamfund end nu. De har ikke det samme fokus på fællesskab, men derimod meget stort fokus på frihed. Denne frihed betyder også mindre skatter og mindre kontrol fra staten og dette er modsat socialdemokraterne. Mulighederne for den fremtidige velfærd er altså meget afhængig af, om man ser det fra et liberalt eller socialist perspektiv. Socialisterne ønsker den universelle velfærdsmodel, og liberalisterne ønsker den residuale velfærd, som skaber gode muligheder for konkurrencen. Altså vil velfærden fører til en konkurrencestat på det globale marked."