Bestem, hvilke fag du skal have med i din SRP. Husk at du som udgangspunkt skal skrive i to fag - ét skal være på A-niveau og ét skal være et studieretningsfag.
Hvad er dit emne? Det er afgørende, hvis du skal arbejde med fysik i SRP, at du fra begyndelsen ved, hvad emnet er, fordi SRP i fysik som udgangspunkt indeholder et forsøg. Hvis du kan beskrive dit emne for din fysiklærer, kan læreren hurtigt sige dig, om SRP'en er mulig.
Du kan lave øvelser til din SRP på nogle af de danske universiteter fx på DTU og Niels Bohr-Instituttet. Hold øje med tilmeldingsfrist, og snak med din lærer.
FAG Fysik og matematik EMNE Banekurver med fokus på det skrå kast,
Hvad er den naturvidenskabelige forklaring på det skrå kast?
Redegør for de grundlæggende fysiske betingelser ved det skrå kast. Undersøg i den forbindelse, hvilken kastevinkel, der giver et længst muligt kast.
Redegør for hvad en vektorfunktion er og opstil en vektorfunktion for et skråt kast af et objekt under passende startbetingelser.
Redegør for objektets accelerations- og hastighedsvektore, og vis i et eksempel hvorledes størrelsen af disse findes.
I praksis kan man ikke se bort fra luftmodstanden. Forklar hvad dette begreb dækker over, og vis i et eksempel, hvorledes luftmodstanden påvirker et skråt kast, under passende startbetingelse. Du kan evt. inddrage grafer.
Her er et link med et inspirationskatalog til SRP med matematik :-) SRP med matematik
FAG Fysik og kemi EMNE Metal-oxalater
Hvordan fremstilles metal-oxalat?
Undersøg metal-oxalater herunder fysiske og kemiske egenskaber.
Undersøg et metal-oxalat på Aarhus Universitet med henblik på at bestemme dennes krystalstruktur.
Diskuter de udvalgte metoder.
FAG Fysik og historie EMNE Renæssancen
Hvordan så Renæssancens verdensbillede ud?
Redegør for kirkens holdninger til og reaktioner på naturvidenskabelige opfattelser af verdensbilledet i tiden frem til Galileis.
Formuler Keplers 3 love ,og definer kraftmoment, impulsmoment og impulsmomentsætningen. Gør rede for arealsætningen (Keplers 2. lov).
Benyt Keplers 2. lov til at beregne perihelhastigheden for Halleys komet. Benyt et regneark til at simulere bevægelsen af Halleys komet og undersøg om banen er en ellipse og om dens mekaniske energi er konstant.
Undersøg om planeterne i deres bevægelse om Solen opfylder Keplers 3. lov. Undersøg det samme for Jupiters måner.
Diskuter ud fra et udvalg af Galileis breve samt selvvalgte kilder forskellene mellem kirkens og naturvidenskabens forståelse af verdensbilledet.
FAG Fysik og engelsk EMNE Atomernes verden
Hvordan påvirkede opdagelsen af atomkraft sin samtid?
Redegør for de centrale dele af kvantemekanikken – herunder bølgepartikeldualiteten, Heisenbergs ubestemthedsprincip og Schrödingerligningen med mest vægt på bølgepartikeldualiteten.
Udfør 4 eksperimenter, som beskriver centrale dele af kvantemekanikken.
Redegør for fissionsprocessen i en atombombe og beregn den frigivne energi for en sådan proces for at illustrere de store konsekvenser, en bombe af denne type har.
Analyser skuespillet ”Copenhagen” af Michael Frayn
Herudover sammenholdes teorien med beskrivelsen af de fysiske fænomener i skuespillet 'Copenhagen' ved hjælp af forklarende eksempler.
Diskuter med udgangspunkt i skuespillet det etiske dilemma, som Bohr og Heisenberg diskuterer (i skuespillet) i lyset af udviklingen af atombomben.
FAG Fysik og samfundsfag EMNE Atombomben og Irans atomprogram
Hvilken rolle spiller Irans atomprogram i et internationalt perspektiv?
Redegør kort for Irans atomprogram med fokus på, hvordan omverdenen forholder sig til Irans atomprogram.
Redegør for atombombens opbygning og virkemåde, samt hvad der teknisk skal til for at omdanne materiale fra et atomkraftværk til en atombombe.
Vurder med udgangspunkt i teorier om international politik og din viden om at producere atomvåben, om Iran vil have atomvåben om 5 år.
I vurderingen skal du inddrage bilag 1