Problemformulering
Du skal på baggrund af bilagsmaterialet opstille en problemformulering og gerne problemstillinger. Problemformuleringen skal laves ud fra problemer, du finder i bilagsmaterialet. Problemformuleringen starter med et hvordan/hvorfor, og skal kunne besvares på et fagligt grundlag.
Problemformuleringen skal besvares til sidst i en samlet konklusion.
Redegørelse
Du skal kort og neutralt redegøre for en problemstilling i materialet og/eller emnet/teori. En redegørelse er ikke et referat, for du skal kun have hovedpointerne med. Se skrivehandlingen redegørelse for et eksempel. Du skal bruge samfundsfaglige begreber og teori i din redegørelse til at forklare bilagsmaterialet.
Undersøgelse
Her skal du bruge det kvantitative materiale som statistik/model/graf i bilagsmaterialet til at besvare din problemformulering. Den kvantitative empiri kan styrke din besvarelse ved hjælp af dokumentation og vise sammenhænge i udvikling, samfundsændringer og forskelle mellem aktører. Samfundsfaglige begreber og teorier skal bruges til at forklare det, du aflæser i materialet. Se skrivehandlingen at analysere eller undersøge for et eksempel.
Diskussion
Du skal som en del af din besvarelse af problemformuleringen diskutere. Du skal bruge samfundsfaglige begreber og teorier til at diskutere udsagn/tal fra bilagsmaterialet. Opstil samfundsfaglige begreber og teorier mod hinanden, så du viser forskellige teoretiske udgangspunkter for emnet i bilagsmaterialet. Du må IKKE bruge dokumenterede udsagn eller selv kommentere. Se skrivehandlingen at diskutere for et eksempel.
Konklusion
Opsamling til sidst, hvor du samler op på de vigtigste pointer i din synopsis og derved får besvaret din problemformulering. Se skrivehandlingen at konkludere for et eksempel.
Indledning – Hvad handler bilagsmaterialet om og hvilke samfundsfaglige begreber og terier er anvendelige til dette emne.
Problemformulering og gerne problemstillinger (der tilsammen besvare problemformuleringen)
Metodiske overvejelser
Opgavebesvarelse - redegørelse, undersøgelse og diskussion
Konklusion – opsamling på alle problemstillinger – her svarer du på problemformuleringen.
Evt. kobling til forløbet og andre forløb
Din mundtlige fremlæggelse varer ca. 10 min.
Præsentation af dit emne og det forløb emnet indgår i
Præsentation af din problemformulering og problemstillinger
Fremlæggelse af din redegørelse (husk at inddrage materiale af bilagssættet, metoder og teori)
Fremlæggelse af din undersøgelse (husk at inddrage materiale af bilagssættet, metoder og teori)
Fremlæggelse af din diskussion (husk at inddrage materiale af bilagssættet, metoder og teori)
Fremlæggelse af dine metodiske overvejelser undervejs
Fremlæggelse af din endelige konklusion
Perspektiv til forløbet temaet indgår i og andre cases, teorier, tekster indenfor dette tema
NB: Læg gerne afslutningsvis op til en diskussion, du ønsker at fortsætte med i den efterfølgende dialog. Efterfølgende dialog om dine pointer, materialet og teori.
Hjælpeark til at komme i gang med din synopsis
Her er to eksempler på gode synopser.