Vi viser her to måder, du kan vælge at besvare en skriftlig matematikopgave på, alt efter hvad du skal bruge den til.
1. En genbrugelig besvarelse
Besvarelsen er grundig, og du skal vælge den, hvis det er en opgave, du har brug for at kunne gå tilbage og se på senere fx under eksamenslæsning.
2. En minimal besvarelse
Besvarelsen er kort. Forklaringer er skåret væk, og opgaven er derfor ikke så nem at forstå senere. Til gengæld tager den kortere tid at skrive, hvilket er en fordel til eksamen. Den giver stadig fuldt point til skriftlig eksamen.
Besvarelsen af en skriftlig matematikopgave består af 3 dele, og det er sjældent, at nogen af de 3 kan undværes:
1. Indledning: Opgaven præsenteres kort men fyldestgørende Her præsenterer du de væsentlige oplysninger samt hvad man skal finde ud af.
2. Matematisk model: Formler og beregninger Her forklarer du hvilken fremgangsmåde du bruger til at løse opgaven, herunder hvilke formler du anvender og hvordan dine mellemregninger kommer til at se ud. Hvis du anvender et værktøjsprogram skal det også dokumenteres her.
3. Fortolkning: Oversættelse af svaret på dine beregninger fra matematik til naturligt sprog. Her konkluderer du hvad svaret på opgavens spørgsmål er, ud fra de beregninger du har lavet.
Tekst
Notation og layout
Redegørelse og dokumentation
Figurer
Konklusion
Nedenfor ser du eksempler på en god og en dårlig besvarelse af forskellige opgaver.
(Kilde: Viby Gymnasium)