For at opnå naturvidenskabelig viden gør man brug af følgende:
Empiri (eksperimentelt arbejde): Indsamling af data, praktisk arbejde, registrering, måling af/på omverden.
Modellering: Reduktionisme, kvalitative og kvantitative modeller.
Repræsentationsformer: Grafer, tal, figurer, eksperimentelle opstillinger, formler, symboler.
Den Naturvidenskabelige Trekant er opbygget med det generelle (hypotese/teori) for oven og det konkrete (forudsigelse, forsøg og observation/databehandling) forneden. Ved konkret menes der her en helt konkret forudsigelse af et forsøg, med lige præcis det udstyr man anvender og de omstændigheder der er til stede.
Teorier i naturvidenskab testes ofte ved den hypotetisk-deduktive metode (pil nummer 2 på skemaet). Idéen er at man udtænker (deducerer) nogle logiske konsekvenser af teorien som kan afprøves eksperimentelt. Hvis forsøgsresultaterne passer med det, man tænkte, er teorien som sagt verificeret (men ikke nødvendigvis SAND for der kunne jo være andre konsekvenser af den som ikke passede med et eksperiment). Omvendt, hvis forsøgsresultaterne IKKE passer med det man logisk udtænkte fra teorien må det jo være den, der er noget i vejen med (eller måske har man ikke fortolket teorien rigtigt). Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra noget generelt til noget konkret (2). Man tager udgangspunkt i en teori og afprøver nogle konsekvenser af den ved forsøg.
Kilde: Jørgen Retsbo fra https://ungeforskere.dk/