At sammenligne går ud på at sætte tekster eller synspunkter over for hinanden for at pege på ligheder og særligt på forskelle. Når du sammenligner to tekster, kaldes det en komparativ analyse. Først skal du finde de dele af en tekst, som er værd at sammenligne. I fiktion kan det fx være teksternes fremstilling af naturen, kærligheden eller døden eller af stilarter fx impressionisme over for naturalisme. I nonfiktion kan det være synspunkter på et emne fx aktiv dødshjælp eller mediernes brug af billeder med døde mennesker. Ofte giver opgaveformuleringen et fokus og siger, hvad det er, du skal sammenligne.
En opgaveformulering kan fx bede om en sammenligning af to teksters syn på det guddommelige. Da skal du læse de to tekster med dette fokus og stille teksternes ligheder og forskelle op over for hinanden med citater, der underbygger dine pointer. En komparativ analyse af digtene Angst og Slå mælkeveje om mig kan indeholde følgende pointer:
”I Aarestrups digt Angst frygter digterjeg’et adskillelsen fra livet. Livet opleves som skrøbeligt og kort, og der er ikke noget på den anden side: ”Om lidt, er vi forsvundne/ Som Boblerne i Bækken”. Anderledes fuld af trøst er Grotrians digt Slå mælkeveje om mig, hvor der er en tro på et hinsides. Når vi dør ”skal stjerner blive kærtegn / der løfter os fra bækken.” De to digte har altså et forskelligt syn på det guddommelige.
Også synet på menneskelivet eller det dennesidige er forskelligt. I Angst er det her, at glæden og lykken ligger. Jeg'et oplever nærvær og tæt kontakt med et andet menneske: ”Hold fastere omkring mig / Med dine runde Arme”. Men i Slå mælkeveje om mig er jordelivet ubehageligt ”jeg kvæles jo i tarme" og bedragerisk, for vi mennesker drukner "som kattene i sækken”. Jeg’et i det romantistiske digt er således ”angst” for adskillelsen, fordi det guddommelige ikke er en trøst, mens jeg’et i det postmoderne digt tror på det guddommelige og ser en skønhed efter døden.”
Emil Aarestrup, Angst, 1838
Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.
Simon Grotrian, Slå mælkeveje om mig, 2001
Slå mælkeveje om mig
jeg kvæles jo i tarme
slå til mod denne rumlen
af indespærret harme.
Om lidt, når vi er druknet
som kattene i sækken
skal stjerner blive kærtegn
der løfter os fra bækken.
Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3:
Besvarelse (forkortet eksempel):
"Udviklingen i den universelle danske velfærdsstatsmodel kan belyses ud fra tre forskellige
perspektiver, der hænger snævert sammen med ideologiske synsvinkler:
1. Markedsperspektivet
2. Statsperspektivet
3. Civil-samfunds-perspektivet (de ”varme værdier”)
Bilag A1 ser problemet i velfærdsstatens udvikling, som værende markedsgørelsen af den
offentlige sektor, hvilket medfører, at penge og kontrakter bliver afgørende, og fortrænger de bløde værdier. Modsat beskrives i A2, at de ’onde’ kræfter i denne sammenhæng er udviklingen af ”den altfavnende stat”, hvor staten i stigende grad varetager funktioner individet og familien kunne varetage. I A3 beskrives velfærdstatens udvikling ikke i et negativt perspektiv, men derimod som ”den vigtigste – til sikring af landets konkurrenceevne”.
Bilag A1’s forståelse af velfærdsstatens udvikling kan karakteriseres som socialistisk. Det
solidariske fællesskab i den klassiske ”skandinaviske model”, mener de er den absolut bedste måde at opretholde en ansvarlig stat på, i og med at den frigør fra fattigdom og ufrihed. Dette opponerer Mikkel B. Nielsen imod i artikel A2, da han mener, at ufriheden netop kommer af, at velfærdsstaten virker som stramme tøjler om det enkelte menneske. Hans syn på velfærdsstaten kan dermed karakteriseres som liberalt, hvilket for eksempel ses i hans udsagn om velfærdsstaten som noget, der befordrer svaghed og fortrænger det personlige ansvar. I den tredje artikel A3, beskriver Ove K. Pedersen, at velfærdsstaten har en rolle, men denne rolle er ”at opbygge individet” med evner til at klare sig selv. Dermed placerer A3 imellem de to andre artikler og kan karakteriseres som socialliberal.
Både bilag A1 og A2 har hentet inspiration fra den tyske sociolog Jürgen Habermas, der i sine teorier beskriver udviklingerne i det senmoderne samfund. A1’s synspunkter er af socialistisk karakter, i og med, at de ønsker at staten skal fungere efter (for at benytter Habermas’ udtryk) livsverdenens principper. Problemet ligger i, at systemet rationaliserer velfærdsstaten, så den mister sin livsverdensidentitet. Offentlige institutioner skal gebærde sig efter bløde, varme værdier, og ikke efter markedets beregnende, kolde, rationaliserende tankegang som de mener, tendensen er i øjeblikket.
Bilag A2 mener, at koloniseringen, altså systemets indgriben i livsverdenen, ikke er sket ved markedets indgriben, men derimod statens indgriben: ”den velfærdsstat der i de sidste halvtreds år har udvidet sin aktionsradius til at omfatte alle aspekter af den menneskelige tilværelse.” Altså at den forfejlede udvikling ligger i institutioner som plejehjem, børnehaver, skoler og a-kassesystemet. Hovedforskellen i de tre artiklers syn på velfærdsstatens udvikling er dermed, at A1 mener, at velfærdsstaten udvikler sig væk fra varme værdier, mens A2 mener at velfærdsstaten har udviklet sig til at varetage for mange funktioner. Hvor A1 og A2 ser negativt på velfærdsstatens udvikling, ser A3 positivt på velfærdsstaten og dens rolle i fremtiden. Disse forskellige syn på velfærdsstaten skyldes forskellige ideologiske udgangspunkter, og henter for A1’s og A2’s vedkommende inspiration fra Habermas."
Kilde: Silkeborg Gymnasium https://www.gymnasiet.dk/elev-paa-sg/hjaelp-vejledning/skriveportalen/skrivning-i-fagene-fortsat/samfundsfag/