Poster i naturgeografi

Journal og rapport er de internationale genrer inden for naturvidenskab. Men der er også tradition for at formidle eksperimentelt eller teoretisk arbejde mere kreativt fx som en poster. Her er der fokus på resultater og konklusioner på arbejdet og på det visuelle udtryk. 

Poster

En poster er en visuel fremstilling af et emne. Det kan være som afrapportering over et/flere forsøg eller over et emne, man har beskæftiget sig med.

Hvis det er som afrapportering, bør posteren indeholde de fleste af de afsnit, man finder i en traditionel rapport. Sprogbrugen på en poster er mere uformel.

Den enkle poster

• Skriv teksten i et tekstbehandlingsprogram. Herfra kan det printes og klistres op på posteren. Alternativt kan man lave hele posteren elektronisk og printe.

• Hav gode og iøjnefaldende billeder. Husk en poster skal "sælge" dit arbejde ved at fange læserens interesse.

• Skriv hvem, der har lavet posteren, i hvilket fag og hvornår posteren er lavet.

• Vis resultater som grafer eller tabeller fulgt af et regneeksempel.

• Lav skitser eller tag billeder af fremgangsmåden af forsøget.

Den videnskabelige poster

Den videnskabelige poster er en præsentation af dit projekt i plakatform. Den skal indeholde den vigtigste information om projektet og præsentere det på en lækker og overskuelig måde. I modsætning til rapporten skal den ikke indeholde alle projektets detaljer, og den må gerne være både personlig og indbydende. Posters kan laves i mange formater og størrelser, så du kan tilpasse den netop dit projekt. Men vær opmærksom på, at størrelsen skal passe til væggen på din stand.

1. Titel og navn

Titlen på posteren er det, der fanger! Den må gerne være lidt sjov eller anderledes og gøre læseren nysgerrig. Det kan fx være dit forskningsspørgsmål, målet med projektet eller det nye, som du har fundet ud af. Tænk på titlen som en avisoverskrift: Kort, skarp, præcis - og spændende! Under titlen med en mindre skriftstørrelse, skrives navn(e) på forfatteren(e) og skole. Du kan også skrive din/jeres e-mailadresser.

2. Introduktion

Hvorfor er projektet overhovedet interessant? Fortæl, hvad der motiverede projektet, hvorfor det er interessant i en bredere sammenhæng, og hvilket spørgsmål/problem projektet forsøger at besvare/løse.

3. Baggrund og hypotese

Hvad ved vi? Her giver du helt kort en oversigt over det teoretiske fundament for dit projekt og hvordan du forventer, at dit spørgsmål/problem kan besvares/løses.

4. Metoder

Hvad gjorde jeg? Her fortæller du om dit undersøgelsesdesign med fx eksperimenter og dataindsamling, og hvorfor du har valgt det. Brug gerne fotos, figurer og modeller til at illustrere fx apparaturer, opstillinger, eksperimenter og arbejdsgange.

5. Resultater

Hvad viste undersøgelsen? Her præsenteres data, modeller og resultaterne fra undersøgelserne. Sørg for kun at præsentere de vigtigste resultater. Har du mange forsøgsdata, kan du fx samle flere resultater i tabeller, diagrammer, grafer eller modeller. Men husk, at det vigtigste stadig er, at resultaterne er lette at læse og forstå. Derfor er det også vigtigt, at der er navne og enheder på alle dine figurer og tabeller.

6. Diskussion og perspektivering

Hvorfor fik du de resultater, du gjorde, og hvilken betydning har undersøgelsen? Hvis noget gik anderledes end forventet, så diskuter hvorfor og hvilken betydning det har. Sammenlign med den eksisterende viden om området og sæt din undersøgelse ind i en større sammenhæng. Fortæl evt, hvordan du kan arbejde videre med projektet.

7.Konklusion

Hvad opnåede du? Efter titlen er konklusionen ofte det første, læseren kigger på. Gør derfor konklusionen præcis og overskuelig. Det kan være en fordel at opstille din konklusion i punktform, hvis du har mange del-projekter i projektet.

8. Taksigelse

Hvem har hjulpet mig? De fleste har fået hjælp til deres projekt på den ene eller anden måde. Det er god stil at sige tak til dine hjælpere, og det gøres i dette afsnit. Det kan fx være din lærer, en forsker, en mentor, din mor eller en god ven. Tak dem for deres bidrag på en venlig og personlig måde.

9. Referencer

Hvor ved jeg det fra? Skriv hvilke bøger eller informationskilder, du har brugt. Vælg et godt program til at lave din videnskabelige poster. Der er som udgangspunkt tre programmer, som du kan bruge til at lave din poster, men er du mere tryg ved et andet program, skal du bare bruge det. Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge programmerne, kan du (næsten) altid finde vejledninger på youtube. Du kan også finde poster-skabeloner ved at søge efter "scientific poster template" på nettet.

Programmer

• PowerPoint er et af de mest populære programmer til opsætning af posters, og det er lige til at gå til. Med PowerPoint kan du selv indstille papirstørrelsen til fx A0 (84.1 × 118.9 cm) og derefter indsætte tekst, billeder, grafer og baggrundsgrafik.

• For jer, der elsker at nørde, er programmerne InDesign og Illustrator de mest anvendte og bedste programmer til at lave postere. De kræver lidt øvelse, men du kan både lave flotte figurer og posters. Du finder InDesign og Illustrator i Adobes CS pakker.

• Gratisprogrammer: Har du brug for et stærkt gratisprogram til din poster, så er Inkscape et godt bud. Det kræver lidt software-snilde at installere, men programmet er let at gå til og kan give nogle rigtig fede postere som resultat.

KOMMENTAR TIL BEDØMMELSE: Denne her poster er måske ikke det mest prangende eksempel, men den har en række kvaliteter. Farverne, der markerer årstider, fungerer godt, der er fagtermer i passende mængde. Det centrale emne (vandets kredsløb) er sat i midten. Endelig kobler posteren flere emner inden for faget klimatologi, hydrologi og geomorfologi.