Artikelanalyse kan bruges til …

Alle genrer inden for journalistisk nonfiktion fx nyhedsartikel, leder, kronik, reportage, læserbrev, blog, debatindlæg, tweet og anmeldelse.

Teori

Kommunikationsteori

Ordet kommunikation er afledt af det latinske ord communis / fælles. At kommunikere vil altså sige ”at gøre noget fælles”. Mennesker har naturligvis kommunikeret siden tidernes morgen for at kunne meddele sig til hinanden, men betingelserne for kommunikation er meget anderledes i dag end i tidernes morgen, fordi det nu er muligt at kommunikere envejs, til mange mennesker og over store afstande – altså det vi kalder massekommunikation.

Moderne kommunikationsteori begynder med amerikaneren Harold D. Laswell, som i tiden lige efter 2. Verdenskrig studerede propaganda og nåede frem til, at når man skal analysere kommunikation, da handler det om at kunne svare på spørgsmålet: ”Hvem siger hvad gennem hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt?” Elementerne i denne enkle model er altså:

• Hvem: Afsenderen, der sender en meddelelse.

• Hvad: Meddelelsen fx om en nyhed, indholdet i en reklamefilm, en sms eller en politisk tale.

• Hvilken kanal: Mediet, som budskabet kommunikeres ud igennem fx webavis, tv-nyheder, youtube eller facebook.

• Til hvem: Modtageren, som meddelelsen rettes imod.

• Med hvilken effekt: Den effekt, som meddelelsen har på modtageren.

Nyhedskriterier

Nyhedskriterierne er journalistens kompas, når hun skal afgøre om en historie skal trykkes, fordi den skal leve op til et eller flere af kriterierne for at være en journalistisk historie. Artiklens emne, vinkel og kilder bliver valgt ud fra nyhedskriterierne - uanset hvilken genre artiklen skal skrives i. En nem huskeregel er deres begyndelsesbogstaver altså "AVIS K".

1. Aktualitet

Nyheden skal indeholde noget nyt, eller noget som udspiller sig nu-og-her. Det sidste er kun muligt for de elektroniske medier som TV, radio og Internet, men den trykte presse søger vha. sms-nyheder og links til deres online-udgaver at komme efter det.

2. Væsentlighed

En væsentlig nyhed har betydning for mange mennesker eller stor betydning for få. Begivenheden kan have store samfundsmæssige eller personlige konsekvenser.

3. Identifikation

En nyhed skal være en oplevelse. Der appelleres til sanser og følelser og identifikationsmulighed er målet. Billeder, lyd og illustrative detaljer betoner dette. Fakta viger her for følelser.

4. Sensation

En nyhed skal være overraskende. Sensation, afsløring og skandale virker pirrende og forargende.

5. Konflikt

En begivenhed, som indeholder konflikt mellem mennesker, grupper, myndigheder eller stater er godt nyhedsstof.

Massekommunikation

Med Internettet og alt, hvad det har ført med sig, er massekommunikation blevet mulig. Det særlige for den er, at den er:

• indirekte, da den formidles via en kanal eller et medie (avis, radio, tv osv.)

• envejs, altså fra én afsender til mange enkelte modtagere

• upersonlig/anonym, fordi den er udformet ens til mange modtagere

• samtidig, fordi den udsendes samtidigt til en stor målgruppe.

I liberalismens konkurrencestater, hvor salg er afgørende, er massekommunikation blevet alfa og omega for virksomheder, organisationer, myndigheder og ikke mindst politikere. Dansk Journalistforbund er mere end fordoblet over de seneste 20 år, fordi der er brug for ”kommunikatører” overalt. En del er journalister ansat i den uafhængige presse, der er frie til at skrive lige, hvad de vil og dermed vogte over demokratiets værdier, men en hel del er ansat som spindoktorer, lobbyister eller kommunikationseksperter af virksomheder og politikere – og de er derfor ikke uafhængige.

Presseetik

Journalister er underlagt loven som alle andre, og de har tillige etiske regler for, hvordan de navigerer i den grundlovsfæstede ret til ytringsfrihed. Det kaldes presse-etik, og du kan læser om det på Dansk Journalistforbund hjemmeside.

• Der er ytringsfrihed i Danmark. Medierne kan frit indsamle og offentliggøre informationer. De skal gøre det så korrekt som muligt.

• Den frie kommentar er også i orden, men både offentliggørelse og kommentering skal tage hensyn til: ”den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.” (https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler)

• En journalist må ikke tvinges til at arbejde med sager, der strider imod hendes samvittighed eller overbevisning.

Metode

En artikel er nonfiktion og har altså virkeligheden som emne. Den kan indeholde undersøgelser, interviews eller beskrivelser og er som regel ½ til 2 sider lang. Artikler trykkes i aviser og blade eller offentliggøres på websider. De opbygges efter nyhedstrekanten med et vigtigste først (ofte allerede i overskriften) og uddybning senere. I en analyse kan man undersøge følgende:

1. Genre

Hvilken genre inden for nonfiktion er der tale om? Debatindlæg, portræt, reportage, kronik, interview?

Hvornår er teksten fra? (dato og årstal)

Hvor er den fra? (tidsskrift, internettet)

Er det opinion eller information?

Hvilke nyhedskriterier er dominerende? (AVIS K)

2. Referat

Hvad tager artiklen udgangspunkt i? (Fx en nylig offentliggjort undersøgelse, en politisk nyhed, en indsamling, en retssag, en premiere)?

Hvad handler den kort fortalt om?

3. Kilder

Hvilke kilder nævnes / interviewes? Hvad siger de og hvorfor? Hvilken interesse har kilden i at medvirke i artiklen? Tilføjer kilden troværdighed til artiklen?

4. Illustrationer

Hvordan er den illustreret? (Foto, statistik eller tegning)

Evt. en analyse af illustrationen og en sammenstilling af tekst og illustration.

5. Afsender

Hvem er journalisten (afsenderen)?

Hvad er hensigten med teksten?

6. Modtager

Hvem er den intenderede modtager? Evt. segment?

7.

Komposition

Hvordan er artiklen opbygget med overskrift, manchet, underoverskrifter, brødtekst i spalter, illustration, faktabokse?

Hvad betyder overskriften?

8. Sprog

Er der interessante metaforer/billedsprog/sammenligninger/symboler, tidstypisk slang, hverdagssprog, billedsprog, gentagelser?

Hvilken effekt skal sproget skabe?

Hvordan bruges argumenterne? Er de saglige? Bruges der postulater, formodninger eller antagelser?

9. Tema

Hvad er tekstens temaer? Fx sorg, berømmelse, kriminalitet, kongehuset, krise.

Hvad er hovedtemaet?

10. Perspektivering

Her kan der måske drages paralleller til andre tekster med samme tema eller budskab?

Analyseskema

HVAD?

1. GENRE & REFERAT

2. KILDER & ILLUSTRATIONER

HVORDAN?

3. AFSENDER & MODTAGER

4. KOMPOSITION

5. SPROG

6. TEMA & PERSPEKTIV

Af Sanne Zillo Rokamp, 2021