Formålet med et metodeafsnit er, at du lægger dine kort på bordet, så alle kan se, hvordan du er nået frem til resultaterne i din opgave. Du skal forklare, hvordan du har valgt dit materiale og din teori, og hvordan du har arbejdet med teori og empiri, fordi god videnskab beror på at kunne efterprøves – andre skal kunne nå de samme resultater som dig, og derfor skal du beskrive, hvordan du har gjort. Dit metodeafsnit skal indeholde dine overvejelser om valg af teori og empiri. Du skal forklare, hvorfor du har valgt den teori og empiri, du har, samt hvordan du har arbejdet med teorien og empirien i din opgave. Tag læseren med igennem dine overvejelser om udvælgelse af eksempelvis taler, brug af data og udarbejdelse af forsøg. Herved styrker du din opgaves troværdighed. Du må også gerne skrive, hvorfor der er noget specifikt materiale eller forsøg, du har udeladt. For at kunne arbejde med og skrive om metoder, skal du selvsagt at sat dig ind i dem og trænet at anvende dem. Se siden om ”Videnskabsteori & Metode”.
I de faglige mål for SRP står, at eleverne skal kunne "– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder…". Det er et krav til problemformuleringen, at eleven angiver "hvilke materialer og faglige metoder, som eleven forventer at inddrage i undersøgelsen og analysen." Om den mundtlige eksamination står der: "I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med projektets gennemførelse." Det er således IKKE et krav, at der er et separat metodeafsnit i den skriftlige SRP, MEN på RG anbefaler vi, at du skriver et metodeafsnit, fordi det rodfæster det metodiske arbejde og de videnskabsteoretiske overvejelser. Alternativt til et separat metodeafsnit, kan du flette metode- og teori-overvejelser ind løbende i andre dele af opgaven eller fremlægge dem ved det mundtlige forsvar.
Naturvidenskab bruger ordet "metode" anderledes. Her er "metode" en beskrivelse af en fremgangsmåde. Princippet for en naturvidenskabelig artikel kaldes IMRAD. Det står for Introduction Method Results and Discussion. SRP er ikke en naturvidenskabelig artikel, men princippet ligger i baggrunden, og skriver du en SRP i et naturvidenskabeligt fag, vil du ikke obligatorisk skulle skrive et "Metodeafsnit", men du vil til gengæld altid skulle skrive et "Teoriafsnit", som er en redegørelse for den teori, du skal vise, at du forstår for at kunne udføre dine forsøg eller beregninger. HVIS der indgår et forsøg i din SRP, vil du både skrive et "teoriafsnit" og et "metodeafsnit" (som du ofte vil vælge at vedlægge som bilag), hvor teoriafsnittet beskriver teorien, og metodeafsnittet beskriver fremgangsmåden.
"I denne undersøgelse af de kinesiske jernbanearbejderes betydning for projektet og efterfølgende udelukkelse fra historien arbejder jeg ud fra fagene historie og engelsk. Begge fag er humanistiske fag, hvilket vil sige, at deres genstandsfelter er menneskeskabte genstande – tekster i bred forstand - og at de er hermeneutiske. Hermeneutik er teorien om forståelse, der siger, at mennesker altid møder en tekst med en forforståelse grundet i en forståelseshorisont. Det er en gradvis forståelse – en vekslen mellem del og helhed, hvor fortolkeren er bevidst om sin egen forståelseshorisont og sin forforståelse og møder sin tekst med denne indsigt. En humanistisk ”sandhed” er altså forankret i tid, rum og horisont. Min forståelseshorisont er på denne måde forankret i Skandinavien i 2020 på den anden side af vedtagelsen af menneskerettigheder og store verdenskrige. Det giver mig en anden forforståelse end de samtidige historikere.
I forbindelse med undersøgelsen bruger jeg historiske kilder i form af et maleri, fotografier og en tale. Jeg anvender metoden historisk billedanalyse i et forsøg på at udlede det værdisæt og den ideologi, billedet afspejler. Jeg bruger også kildekritik, der er historiefagets primære metode, til at afdække en kildes troværdighed og tendens. De kinesiske arbejdere blev som sagt overset i historien, så det er en udfordring i undersøgelsen at finde primære kilder. Der er ganske enkelt kun meget få billeder og ingen førstehåndskilder fra arbejderne. Jeg baserer derfor min undersøgelse på de få kilder, der findes og inddrager desuden en roman med faget engelsk. Romanen er skrevet af en kinesisk-amerikansk forfatter, og den tematiserer problematikken. For at kunne udlede romanens udsagn om kinesernes selvforståelse og behov for at komme med i historien bruger jeg litterær analyse og her tager jeg særligt greb fra socialhistorisk analyse såsom miljø-skildring i brug."
I hele min opgave har jeg overordnet arbejdet deduktivt. Fordi jeg havde en del teoretisk viden om mit genstandsfelt, ulighed og kriminalitet blandt racer i USA. Jeg startede med at læse teori og opbygge viden fra artikler, herefter fandt jeg data, jeg kunne undersøge ved hjælp af den teori jeg havde læst. Samtidig analyserede jeg filmen og talen med baggrund i den viden, jeg allerede havde fra teorierne. Jeg har taget udgangspunkt i teorien og dets iagttagelser om de sammenhænge der er i verden, med henblik på at kunne videreføre det i sammenhæng til det amerikanske straffesystem.
I min redegørelse har jeg arbejdet kvantitativt data (2. håndsempiri), de målbare størrelser har skabt et overblik kriminaliteten blandt racer i USA i perioden 1990-2020. Den kvantitative metode muliggør undersøgelse og generalisering. Altså har denne kvantitative metode gjort at jeg har kunne forklare samfundsmæssige tendenser i det amerikanske straffesystem, og denne metode er også repræsentativ, samtidigt med den er let at sammenligne med andre fænomener i samfundet. Netop af denne grund har jeg fundet statistikker og datamateriale til at ikke blot belyse men også sammenligne de sociale uligheder der forekommer for afroamerikanere i det amerikanske straffesystem. Her kigger jeg også på om hvordan strukturen i samfundet styrer aktøren og dets handlinger.
I det humanistiske fag, engelsk, har jeg lavet to analyser på hhv. to forskellige måder. Først en filmanalyse for at sammenligne filmiske virkemidler og portrættering af raceforskelle og social ulighed i det amerikanske straffesystem. Med dette er der efterfulgt analyseret en tale, ved hjælp af det retoriske pentagram, hvor formålet er igennem sproglige virkemidler, omstændigheder, emne, taler og modtager at sammenfatte holdninger til den sociale ulighed og hele intentionen med talen. Her bruger jeg i højere grad elementer fra den hermeneutiske metode, nemlig fortolkning og intentionel forståelse. Nemlig hvordan mennesket udtrykker følelser via det menneskeskabte litterære, altså finder jeg de intentionelle årsager. Ulempen ved denne metode er, hvordan det subjektive jeg har en forforståelse, som sætter præg på fortolkningen af analyserne.
I min diskussion har jeg taget udgangspunkt i to teorier om klassesamfund og social ulighed af Weber og Marx. Disse teorierne har jeg brugt til at diskutere, hvorfor der er forskel på domfældelser i USA. Her forsøger jeg især at skabe overblik over aktør og struktur påvirkning.
"I denne undersøgelse af det antikke athenske demokrati over for det nutidige danske arbejder jeg i fagene oldtidskundskab og samfundsfag. Fagene tilhører henholdsvis det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet. Samfundsvidenskaberne undersøger ”samfundsforhold og samfundsudviklingen” – blandt andet det politiske. Humanistiske fag undersøger ”betydningsbærende genstande skabt af mennesker” – altså tekster med mening.[1]
I oldtidskundskab har jeg valgt at undersøge to antikke, athenske tekster. Den første er skrevet af historikeren Thukydid og er gengivelsen af en tale, som politikeren Perikles holdt i begyndelsen af den Peloponnesiske krig. Den anden tekst er af filosoffen Platon. Den er et uddrag af hans store værk Staten, der handler om begrebet retfærdighed, og om hvordan det tager sig ud i en retfærdig stat. Jeg har valgt de to tekster, fordi den ene tekst er positiv over for demokratiet, mens den anden er negativ. Begge tekster er desuden fra perioden klassisk tid (479-323 f.Kr.) og fra samme bystat – nemlig Athen. Det gør teksterne brugbare i min undersøgelse af det athenske demokrati. Men der er flere kilder til emnet, som ikke er med i min undersøgelse. Det er en begrænsning. Det er også en svaghed, at jeg arbejder med teksterne i oversættelse, fordi originalerne er skrevet på oldgræsk. Enhver oversættelse er samtidig en fortolkning, men sådan har jeg altså arbejdet.
En ”genstand” eller tekst i bred forstand som undersøges videnskabeligt i et humanistisk fag er altid unik – et enkelttilfælde. Undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang er derfor idiografisk. Det betyder, at jeg forsøger at forstå et særligt fænomen – en oldgammel styreform – i dybden i stedet for at udlede noget generelt om styreformer, hvilket ville være nomotetisk videnskab. Humaniora forsøger at forklare hensigten med teksterne – at give en intentionel forklaring – derfor analyserer og fortolker jeg mine to tekster. Denne fortolkning kaldes hermeneutik, og den er kendetegnet ved en bevidsthed om, at man altid møder en tekst med en forforståelse grundet i en forståelseshorisont, OG at forståelse foregår gradvist som en vekslen mellem del og helhed. Jeg må derfor gøre mig klart, at min forståelseshorisont er forankret i Danmark i 2020 – langt fra Grækenland i antikken. Jeg anvender metoderne ”retorisk analyse” og ”kildekritik” på de to tekster i et forsøg på at afdække deres intention og vurdering af min undersøgelsesgenstand: det athenske demokrati. Retorisk analyse er valgt, fordi uddraget fra Thukydid er en tale. Kildekritik er valgt, selvom Staten er et filosofisk værk og derfor kunne læses med metoden ”begrebsanalyse” eller ”idéhistorisk analyse”, men min intention med at læse uddraget er at udlede svagheder og styrker ved det athenske demokrati, og jeg tænker derfor, at kildekritik er en mere relevant metode.
Samfundsfag er et fag inde for samfundsvidenskab, der er en blanding af humaniora og naturvidenskab, fordi fakultetet både har til formål at give intentionelle og kausale forklaringer, idet faget både undersøger unikke genstande og generelle love og altså både er en idiografisk og nomotetisk videnskab. I min undersøgelse inddrager jeg både teorier om styreformen demokrati og statistikker. Når jeg undersøger statistikker, arbejder jeg kvantitativt. Det har den fordel, at jeg kan forsøge at udlede noget generelt. Inddragelsen af teorier er selvsagt en teoretisk undersøgelse, men idet den kobles til statistikkerne og den komparative analyse af de to demokrati-varianter bliver min undersøgelse også i nogen grad praktisk. Jeg forsøger at give et bud på styrker og svagheder ved de to historiske varianter og på den måde arbejder jeg synkront – og ikke diakront, fordi jeg ikke undersøger udviklingen imellem de to perioder. Det ville nok have været relevant, og er måske en svaghed ved min undersøgelse, men samtidig ville en diakron tilgang have været meget omfattende."
Eksempler på kvantitative metodeovervejelser
"Jeg har arbejdet kvantitativt med databearbejdning af tal, grafer og statistikker. Jeg har brugt materiale fra DST, Eurostat og Politiken. Disse afsendere er pålidelige afsendere af data, og de har minimum inddraget 1100 respondenter i de brugte undersøgelser."
Eksempler på kvalitative metodeovervejelser
"Jeg har ved hjælp af interviewguide (bilag 12) gennemført et interview med spindoktor Carl Andersen for Venstre. Dette interview har jeg inddraget i min redegørelse af spindoktorens rolle i politikdannelse. I min interviewguide findes mine metodiske overvejelser om planlægning, gennemførelse og brug af interviewet"
Eksempler på komparative metodeovervejelser
"Jeg har arbejdet komparativt med ulighed i Danmark og USA. Her har jeg sammenlignet de to velfærdsstatsmodeller. Jeg har brugt statistikker, der belyste uligheden og teori om velfærdsmodellerne. Derudover har jeg sammenlignet Republikanernes og Demokraternes holdning til bekæmpelse af ulighed."
Eksempler på diskursanalyse i samfundsfag
"I både dansk og samfundsfag har jeg arbejdet med diskursanalyse. Vha. ækvivalenskæder og nodalpunkter fandt jeg meninger mellem de forskellige udsagn om kvinder i litteraturen. Jeg vil løbende forklare, hvordan jeg bruger diskursanalyse i min analyse."
Eksempler på teorivalg
"Jeg bruger Bourdieus teorier om kapitaler og habitus i min diskussion omkring social arv. Bourdieus teori kan give et svar på, hvorfor den sociale arv så svær at bryde."
"Til min undersøgelse bruger jeg økonomisk teori og det økonomiske kredsløb, finanspolitik og multiplikatoreffekten. Jeg har udeladt pengepolitik, fordi min opgaveformulering handler om at stimulere økonomisk vækst efter finanskrisen"
"Da SF indtrådte i regeringen var der flere motiver. I tilfælde af at partitoppen så personlige fordele ved at gå i regering, ville det være i overensstemmelse med partiadfærden office-seeking. På samme måde, er det ikke smertefrit at udtræde af regeringen, da på det personlige plan ville koste ministrene og markante medlemmer i partiet. Ifølge min analyse er der andre årsager til SF’s regeringssamarbejde. Det var intentionen at SF skulle være et bevis på at den politiske(policy) indflydelse er større i regeringen end udenfor. På denne måde ønskede SF at være et modstykke til Enhedslisten, så vælgerne kunne få øjnene op for SF’s indflydelse i regeringen. Denne adfærd bærer præg af Vote-seeking, da SF har ønsket at øge vælgertilslutningen ved at stjæle vælgere fra Enhedslisten. "
Eksempler på brug af videnskabsteori i samfundsfag
"….har jeg arbejdet deduktivt, da jeg tager udgangspunkt i mine teorier, hvor jeg efterfølgende har udledt sammenhænge."
"Min forforståelse og den viden jeg har haft med har haft betydning på den måde metode, jeg har valgt. Jeg valgte at bruge data og arbejde kvantitativt, fordi data giver et generelt og større overblik over ulandes problemer."
"Jeg arbejder med sociale medier og har derfor valgt at arbejde ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang. Fordi al menneskelig erkendelse er konstrueret vha. strukturers (her sociale medier) påvirkning af aktørerne (individet)."
[1] Dette afsnit om teori og metode er baseret på kapitlet ”De tre fakulteter” i Rangvid, Mads & Benoni, Torben: ”De tre fakulteters kendetegn” i Vidensmønstre – basal videnskabsteori i STX. Udgivet af Systime, 2017. https://vidensmoenstre.systime.dk/index.php?id=122. Besøgt 19.03.2020