Den franske filmteoretiker Christian Metz (1931-1993) er en frontfigur i moderne filmteori. Han mener, at film har sit eget tegnsystem (semiologi), der tilbyder modtageren en særlig identifikation, fordi film både forstås med tankerne og følelserne.
Kilde: https://literariness.org/2018/03/20/key-theories-of-christian-metz/
Berettermodellen viser filmens opbygning
Kilde: Gyldendals Fandango.
Alle slags film fx spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm, kampagnefilm m.fl.
På den ene side er en film en tekst ligesom en roman eller en novelle, der kan analyseres ved at se på fx fortæller og komposition, men på den anden side er film noget helt andet end en bog, fordi den i modsætning til bogen også er sanselig. Vi både hører og ser en film, og derfor forstår vi den på en anden måde.
Filmteori er ikke særlig gammel, fordi film ikke er særligt gamle. Filmanalyse blev først en videnskab i 1960erne, da franskmanden Christian Metz (1931-1993) viste, at film er sit eget sprogsystem og har sine egne koder. Metz var inspireret af psykoanalysen og fokuserede på films ”identifikationstilbud”. Det vil sige, at fordi kameraets ”blik” jo også er tilskuerens, giver film en særlig mulighed for identifikation i forhold til andre tekster. Den engelske filmteoretiker Laura Mulvey (f. 1941) præciserede denne pointe ved at vise, at films ”blik” er udpræget maskulint og fremstiller kvinder som objekter for det maskuline begær.
Den danske forsker Torben Kragh Grodal (f. 1943) er inspireret af kognitionspsykologien. Kognitionspsykologi undersøger tænkning – altså hvordan vi skaber, tilegner os og anvender viden – hvordan vi tænker. Grodal viser, at tilskuerens kognitive og følelsesmæssige engagement hænger uløseligt sammen. Det betyder, at filmen er et andet ”genstandsfelt” end bogen, fordi den med sin sanselige dimension skaber tanker og følelser samtidigt, og at vi som tilskuere derfor forstår film ved både at tænke og føle.
Film kan ligesom alt anden kunst analyseres i forhold til sin omverden, sin skaber og sig selv. Man kan altså også anlægge en socialhistorisk vinkel, en biografisk vinkel eller en semiologisk (nykritisk) vinkel på en filmanalyse.
Se dokumentet nedenfor med filmiske virkemidler.
Hvad?
PRÆSENTATION (titel, instruktør, genre (spillefilm, kortfilm, dokumentar) og år)
HANDLING (plot eller sag)
Hvordan?
FORTÆLLER & FREMSTILLINGSFORMER (Synlig eller usynlig fortæller & brug af fremstillingsformer (brug af fortæller eller voice over; feltoptagelser evt. med skjult kamera; rekonstruktioner; iscenesatte sekvenser aftalt på forhånd eller interviews)
TID, STED & PERSONER (historisk tid og miljø & hoved- og bi-personer, )
KOMPOSITION (den omvendte nyhedstrekant, berettermodellen eller bølgemodellen)
VIRKEMIDLER (filmiske virkemidler som billedbeskæring, perspektiv, kamera, klipning, lys, farver, lyd.)
Hvorfor?
TEMA (fx identitet, eksistens, kærlighed eller tab)
Af Sanne Zillo Rokamp, 2021