”First impressions last”, siger man. Det er afgørende at komme godt fra start i en opgave med en god indledning - det gælder både i den danske stil, det engelske essay, de store skriftlige opgaver og i det speciale på universitetet, du engang kommer til at skrive. Men uanset genren gælder det altid, at en indledning skal vække interesse & præsentere emnet og undersøgelsen.
Udover at vække interesse, præsentere emnet og undersøgelsen skal en indledning til en stor opgave også indeholde opgaveformuleringen. Her er et eksempel:
Kinesiske arbejdere på den transkontinentale jernbane
I begyndelsen af 1800-tallet var der langt mellem den amerikanske østkyst og vestkyst. Hvis man skulle over fastlandet, måtte man krydse bjerge, floder og ørken, og turen kunne tage seks måneder. Tog man søvejen rundt om Cap Horn ved Sydamerikas kyst, tog rejsen seks uger til søs. De lange rejsetider gjorde både kolonisering af land og transport af varer relativ ineffektiv, og der opstod derfor et behov for en jernbane.
Jernbanen kom først til den østlige del af USA, der i løbet af 1830erne og 1840erne fik et jernbanenetværk. Fundet af guld i 1848 og Californiens indlemmelse i de forenede stater i 1850 skabte et behov for en jernbane, der forbandt østkysten med vestkysten. I løbet af 1850erne sponserede den amerikanske kongres derfor projekter, som skulle kortlægge den bedst mulige jernbanestrækning, og få år senere gik arbejdet med denne del i gang. The Central Pacific Railroad skulle gå fra vest til øst, men projektet stod hurtigt med den udfordring, at der manglede arbejdere. Forsøgsvis blev nogle kinesere ansat. De viste sig at være pålidelige og hårdtarbejdende, og det endte med, at op imod 90% af jernbanearbejderne på denne strækning var kinesere. Det var således fortrinsvis kinesere, der byggede dette for USA så afgørende projekt. Men de kom ikke med i den amerikanske historie om den transkontinentale jernbane.
Denne opgave søger at besvare det overordnede spørgsmål: Hvorfor blev de kinesiske jernbanearbejdere skrevet ud af historien om opførelsen af den transkontinentale jernbane i USA, og hvordan er de erindret i eftertiden? Opgaveformuleringen lyder desuden: Redegør for, hvordan den transkontinentale jernbane i USA blev planlagt og opført med fokus på brugen af kinesiske immigranter. Analyser selvvalgte passager af romanen Donald Duk af Frank Chin samt selvvalgte kilder med fokus på erindringen om de kinesiske arbejdere. Diskutér hvorfor de kinesiske jernbanearbejdere blev skrevet ud af historien og hvordan nutiden forsøger at gøre op med det.
Den skal:
vække interesse, så læseren får lyst til at læse opgaven
præsentere emnet fx ”Samfundskritisk litteratur”, ”Romantikkens opfattelse af døden” eller ”Familiehistorie” og anlægge vinklen, så læseren ved, hvad opgaven kommer til at handle om
præsentere teksterne (titel, forfatter/instruktør, årstal/dato og evt. genre/medie), som du skriver om i opgaven
Indledningen kan skrives som en tragt, hvor du begynder med en bred præsentation af emnet, som du snævrer ind ved hjælp af vinklen. Til sidst præsenterer du de tekster, som du arbejder med.
Det kan være en fordel at skrive indledningen til sidst, fordi vinklen ofte dukker op af sig selv undervejs i opgavebesvarelsen. Du kan altså ”lede” efter vinklen i din analyse eller argumentation, når du har skrevet det meste af din artikel.
Til allersidst skal du sammenligne indledning og afslutning for at sikre, at de hænger sammen. Underbygger artiklen den fortolkningshypotese, som du evt. opstillede i indledningen? Svarer artiklen på de spørgsmål, du stillede i indledningen? Nuancerer artiklen de påstande, indledningen indeholdt?
Når du skal finde på en vej ind i dit emne, kan du overveje disse spørgsmål:
Hvordan er det relevant i dag?
Hvordan har det set ud gennem tiden?
Er teksten typisk for sin genre, periode eller stilart?
Hvordan er emnet ellers tematiseret i litteraturen, medierne eller kunsten?
Her er eksempler på præsentationer af emnet ”Familiehistorie” med udgangspunkt i dokumentaren ”Skyggen af en helt” af Laurits Munch-Petersen fra 2015, der handler om Laurits, der forsøger at forstå sin egen familiehistorie ved at tale med sin mormor og følge i fodsporene på sin morfar, digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt i Den Spanske Borgerkrig.
Ud fra aktualitet: ”Vi siges at leve i et moderne samfund, hvor familie og slægt på papiret ikke betyder så meget, men prøv at google ”Slægtsforskning”, og se hvor mange hits du får. Måske forsøger moderne mennesker at forstå dem selv ved at forstå deres rødder…”
Ud fra historien: ”Almindelige danske efternavne som Jensen, Hansen og Nielsen vidner om, at mænd engang blev defineret ud fra deres fædre – Jens’ søn, Hans’ søn og Niels’ søn. I dag er sen-navnene ikke så populære, og folk kan skifte navn, som de vil, men familien er alligevel vigtig for individet...”
Ud fra genre / periode / stilart: ”Reality-programmer og dokumentarer om familier som ”Familien på Bryggen” og ”Meet the Kardashians” er populære. Disse genrer skaber en følelse af nærhed og af, at den enkelte indgår i en større sammenhæng…”
Ud fra temaet: ”Det kan have forfærdelige konsekvenser ikke at kende sin familiehistorie. Ødipus fra den gamle græske tragedie ender med at gifte sig med sin mor og slå sin far ihjel, fordi han ikke ved, hvem der er hans biologiske forældre. Harry Potter i den moderne fantasy-serie får sin bedste fødselsdagsgave, da kæmpen Hagrid giver ham en bog med billeder af og historier om hans afdøde forældre. Vi mennesker har brug for at vide, hvad vi er rundet af...”
Vinklen kan være en fortolkningshypotese fx ”Laurits Munch-Petersens dokumentar Skyggen af en helt fra 2015 er en personlig skildring af familiehistorie med brud og svigt. Dokumentaren viser, at børn og børnebørn kan have brug for at forstå deres familiehistorie, før de kan få fred med deres egen historie.”; et spørgsmål fx ”Hvor lang en skygge kan et menneske kaste over sine efterkommere?” eller et oplæg til diskussion fx ”Vi tænker normalt på os selv som frie mennesker, der kan vælge de mennesker, vi vil være sammen med og skabe vores egen lykke. Men måske har vi alligevel ikke så megen frihed og så mange valg, som vi tror…”.
Når du præsenterer emnet, skal du sætte det på en spids og skrive opsigtsvækkende eller konkret.
Her er eksempler på præsentationer af emnet "Mediernes brug af billeder med døde mennesker" med udgangspunkt artiklen "Derfor bør vi vise billederne af Aylan" af journalisten Jakob Sheikh i Politiken den 7. september 2015. Artiklen var en del af en debat udløst af, at TV-avisen bragte et gruopvækkende billede af liget af en lille, kurdisk dreng, der var skyllet op på en strand. Hans familie var flygtet fra krigen i Syrien, og lille Aylan, hans bror og hans mor var alle druknede. Nogle mente, at det var for galt at vise den slags billeder. Sheikh argumenterede for deres beretttigelse.
Det kan være et konkret eksempel i et sanseligt og billedligt sprog: ”Det sendte chokbølger gennem den såkaldt frie verden, da der for 3 år siden begyndte at dukke billeder op af en lille druknet dreng, den blot tre-årige Aylan. Hans røde trøje, blå bukser og livløse krop i strandkanten blev både symbolet på krigens rædsler i Syrien og på den desperation, som kan drive en familiefar til i en skrøbelig gummibåd at krydse det lunefulde Middelhav med sine små børn.”
Det kan være opsigtsvækkende og provokerende: ”Døde børn til aftenkaffe? Nej tak, siger mange danskere! Vi må beskytte vores børn for den slags grimme billeder. Men hvem beskytter alle børnene, der er fanget i Verdens blodige konflikter?”
Det kan være opsigtsvækkende og paradoksalt: ”Da billedet af en død syrisk dreng på en idyllisk tyrkisk strand dukkede op i mediernes lød der ramaskrig. Ikke over at den lille dreng var død, men over at vi blev vist billeder af hans lille lig. ”
Du skal vinkle selve emnet. Hvis emnet er ”Mediernes brug af billeder med døde mennesker”, skal du pege en pil i retning af, hvad du i din artikel vil sige om dette emne. Fx: ”Chokbølgerne havde altså en effekt: Vi blev klogere. Vi begyndte at reagere. Ikke desto mindre affødte billedet af den døde Aylan en heftig debat om, hvad medierne kan tillade sig at bringe. Red Barnet var hurtigt ude og advare mod at dele billedet, og en del aviser afstod helt fra at vise det. Nok kan virkeligheden være brutal, men der er grænser for, hvor meget brutalitet vi kan tåle at se. Et spinkelt, druknet barn rimer dårligt med økologisk speltbrød og udflugt med skovbørnehaven… og vi ved jo godt, at den findes. Den ubehagelige virkelighed med dens krige, kemiske våben, torturkamre og småbørnsfamilier på flugt. Vi behøver bare ikke udsætte os for synet af den.” Her er vinklen altså ikke, at billedet af den døde, lille dreng bør skjules, at Red Barnet har ret, MEN i stedet, at billedet faktisk virkede, og at det er hyklerisk ikke at ville se virkeligheden i øjnene. Så ved din læser det! Så har du peget i den retning, du vil gå.
Er emnet ”Den demokratiske samtale i dag”, kan du vinkle ved at skrive: ”I det senmoderne samfund, hvor den konstruktive debat ikke længere tager del i vores hverdag, og sproget blot består af hadske kommentarer på Facebook og tomme udsagn fra politikere, kan man blive bekymret for en væsentlig forringelse i samfundets demokratiske styrke. Tænk for eksempel på 5 sagen om Amager Fælled, tænk på sagen om Støjbergs kagebageri og på debatten om unges deling af nøgenbilleder på de sociale medier. Alt sammen eksempler på, at det er os, der fylder internettet og sociale medier med indhold, men også at vi ikke er vor ansvar bevidst, og at vi ikke har tanke på, at nogle bliver ofrer for vores kommunikation. Samtidig giver de sociale medier mulighed for, at alle kan ytre sig og sige lige præcis det, de oplever, uden om elitære magthavere. Men er det nødvendigvis positivt, at alle har mulighed for at ytre sig, og kræver det en særlig ansvarlighed?” Her er vinklen altså ikke, at den demokratiske samtale trives fint, og at man endelig skal skrive lige, hvad man har lyst til, MEN at debatten er ukonstruktiv, og at vi er uansvarlige”! Så ved din læser det! Så har du peget i den retning, du vil gå.
Som nævnt er det vigtigt, at din indledning introducerer opgavens tekstgrundlag. Du skal nemlig altid forestille dig, at din læser ikke kender teksterne. Det gør du ved at nævne titel, forfatter/instruktør, årstal/dato og evt. genre/medie. Kommer teksterne fra en avis eller bog, skal du også nævne navnet på dem.
Flet oplysningerne ind i din tekst på en naturlig måde som i disse eksempler:
Med indlægget "Derfor bør vi vise billederne af Aylan" i journalisten.dk fra den 7. september 2015 blandede Jakob Sheikh sig i debatten, og hans holdning er ikke til at tage fejl af: Medierne har pligt til at vise os billeder som det af den døde Aylan.
I sin tekst “Vi har sønderrevet det danske sprog” trykt i Politiken den 30. april 2017 præsenterer Dy Plambecks sine markante holdninger til emnet: Den demokratiske samtale.
Indledningen i en artikel skal være cirka 1/2 side. I DHO, SRO og SRP skal den fylde cirka 1 side.