Kemi er et naturvidenskabeligt fag. Alle naturvidenskabelige fag har naturen som genstandsfelt og forklaring som mål. Gå til naturvidenskab.
I kemi argumenterer man ligesom i andre fag med brug af fagtermer.
Dette er Stephen Toulmins argumentationsmodel:
I kemi vil hjemlen være resultatet fra et forsøg. Typisk det forsøg man beskriver i sin journal / poster / rapport eller lignende.
Rygdækning kan være resultater fra tidligere forsøg.
Styrkemarkører kan være logiske følger af påstanden, der passer med anden kendt viden.
Gendrivelse kan være usikkerheder, eksperimentfejl og fejlkilder.
Påstanden vil så være svaret på hypotesen.
Et eksempel:
BELÆG: Den eksperimentelle molarmasse bliver 56,74 g/mol, hvilket svarer til molekyleformlen for butan (58,12g/mol).
HJEMMEL: Vi tillader normalt 5% afvigelse i gymnasielaboratoriet.
RYGDÆKNING: Afvigelsen% mellem den eksperimentelle værdi og butans formelmasse er 2,4% (se databehandling.) De andre hold (på nær et) har alle fået lignende resultat selv med andre lightere. Resultatet er altså reproducerbart.
STYRKEMARKØR: Hvis vi sammenligner kogepunkt (under stuetemperatur) og den observation, at lightergas afbrænder med en fuldstændig forbrænding, tyder det også på, at vi har med en alkan på max 4 C atomer.
GENDRIVELSE: Man kunne være kritisk over for mulige fejlkilder, eksperimentfejl og usikkerheder. Der kunne være tale om falsk positiv. F.eks. har der været usikkerhed på afvejningen og aflæsning af gasmængden i måleglasset. Der var en fejlkilde i anvendelsen af vands damptryk. Der var en mulig eksperimentfejl ved aftørring af lighteren inden afvejning.
NY STYRKEMARKØR: Men vi så i databehandlingen, at usikkerheden ved aflæsningsfejl var 4,2% ved en aflæsningsfejl på 10 mL. Den fejlkilde med vands damptryk har vi taget højde for i databehandlingen, og reproducerbarheden med andre hold gør det usandsynligt, at der er lavet grove eksperimentfejl. Det er altså rimeligt at udlede, at stoffet må have en molarmasse, der svarer til C4H10. Problemet er nu, at der faktisk findes to isomerer af C4H10. Der er butan og 2-methylpropan. Vi kan med denne metode ikke afgøre, om vi har med den ene eller anden blanding at gøre. Der er også den mulighed, at lightergas er en blanding, hvis gennemsnits molarmasser passer til butan.
PÅSTAND: Hvis vi skal vælge en simpel løsning er det dog mest sandsynligt, at lightergas er butan, som lærebogen siger.