I en diskussion skal du undersøge forskellige synspunkter på et emne – ikke for at overbevise læseren om, at du har evig ret, men for at blive klogere på emnet. En diskussion er ikke en kamp, man kan vinde eller tabe, men et nuanceret overblik over et emne. En diskussion i en opgave tager typisk udgangspunkt i en tekst. Du skal gengive tekstens synspunkter neutralt og med citater og tilføje andre mulige synspunkter. Hvis du har svært ved at finde på noget, kan du altid være ”Rasmus Modsat”. Hvis teksten har et synspunkt om, at det er i orden at vise pressefotos af døde børn, forsøg da at formulere det modsatte synspunkt: at det er forkert at vise billederne! I nogle opgaver skal diskussionen bygge videre på fx redegørelsen eller analysen, og da skal du sørge for at tage nogle af de samme synspunkter eller analyseelementer op. I en diskussion antager du, at din læser ikke kender teksterne, hvorfor teksternes kontekst skal præsenteres. Du kan bruge typeord som:
”På den ene side... på den anden side...”
”A hævder at..., men B mener...”
"Ligesom A mener B, at …, men Cs synspunkt er, at…"
"På dette punkt er de enige, men på et andet punkt adskiller de sig fra hinanden …"
"Denne opfattelse er diametralt forskellig fra …"
”Med i betragtning skal tages…”
”Disse ting peger på at…”
”Dermed står det klart, at…
"Afgørende er det, at …".
"I modsætning til …"
”Derimod…”
”Alligevel…”
”Tværtimod…
”Ikke desto mindre…”
"I kølvandet på DR’s visning af et billede af liget af en lille syrisk dreng rullede en debat blandt journalister og politikere. En af de første til at melde kulør var journalisten Jakob Sheikh. Hans synspunkt står knivskarpt i artiklen "Derfor bør vi vise billederne af Aylan". Han mener, at det er afgørende at også uhyggelige billeder vises: "for mig at se handler det dybest set om at se døden – og dermed virkeligheden – i øjnene." Men ikke alle er enige om den tilgang. Børne- og socialminister, Mai Mercado, lagde denne tweet op: "Fint at vise krig, men behøver DR Nyheder vise døde 2-årige i 21 Søndag". Hun klandrede her netop medierne, i dette tilfælde Danmarks Radio, for ikke at lægge et beskyttende filter ned mellem den brutale virkelighed og hende og hendes børn, "der er oppe/stået op igen". Hermed bød hun op til en shitstorm, der kastede en række knubbede ord af sig og bragte hende hele vejen til Berlingskes avissider. "Den virkelige verden forsvinder ikke af, at vi bare piller os i navlen", lød et af de mange svar, hun fik igen. Dette svar er næsten et ekko af Jakob Sheikh, og igen ser vi altså diskussionen kogt ned til spørgsmålet: Er det mediernes pligt at beskytte os mod virkeligheden eller at oplyse os om virkeligheden – også når den viser sig fra sin grimmeste og mest brutale side? "
Diskuter årsagerne til USA’s invasion af Irak med udgangspunkt i bilag B4.
Besvarelse (forkortet eksempel):
"USA invaderede i 2003 Irak, hvor de militære kampe stadig udkæmpes til dags dato. Richard Perle, der er den amerikanske præsident Georg Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver, forklarer i interviewet ”Europa er fortabt”, at USA gik ind i Irak for at beskytte landet, idet ”risikoen ved at lade ham være i fred var alt for stor” (med ”ham” menes der Saddam Hussein), idet der herskede en udbredt mistanke om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Med det beretter Perle, at invasionen var et sikkerhedspolitisk udspil, hvilket tydeligt hviler i egeninteresser og dermed realismen.
Et andet argument, der er fremført som årsag til invasionen, er ønsket om at fjerne Saddam Hussein som diktator, og mulighed for etablering af human regering i Irak, altså af hensyn til det irakiske folk. Dette argument er modsat det første af idealistisk karakter, idet invasionen her bygger på idealer om menneskerettigheder og folkets selvbestemmelse. De to forklaringer er forskellige, fordi de tager udgangspunkt i hvert sit teoretiske perspektiv. Realismen siger, at nationer er styret af hensynet til egeninteresser, mens idealismen beskriver, hvordan ideer og idealer forklarer aktørers handlinger i international politik. Den oplagte realistiske forklaring med fokus på USA’s egeninteresser, er USA’s ønske om at skabe sikkerhed i forlængelse af 11. september, men desuden kunne man med udgangspunkt i realismen forklare USA’s invasion med et ønske om at bibeholde sin status som unipolær magt, dels ved at opnå kontrol med olieproduktionen i Irak, dels ved at markere sig sikkerhedspolitisk.
I modsætning hertil står idealismen. Ud over Perles forklaring om ønsket om at skabe demokrati i Irak, så kunne endnu en idealistisk forklaring være målet om at skabe en bedre og mere sikker verden, hvor lande respekterede spilleregler i et internationalt samfund. Svaret på, hvilke årsager der ligger bag USA’s invasion af Irak, afhænger altså af, om man anlægger et realistisk eller et idealistisk perspektiv. At USA gik uden om FN i invasionen af Irak, er et brud med idealerne, at internationale organisationer og fælles normer og regler skal styre international politik. Dette er så skarpt et brud med idealistiske grundtanker, at der må ligge realistiske overvejelser bag USA’s invasion af Irak."
Kilde: Silkeborg Gymnasium https://www.gymnasiet.dk/elev-paa-sg/hjaelp-vejledning/skriveportalen/skrivning-i-fagene-fortsat/samfundsfag/