SRP står for StudieRetningsProjekt. Det er en tværfaglig opgave, du skal skrive i slutningen af 3.g, der er tænkt som det højeste trin inden for gymnasiet og som en opgave, der skal bygge bro til de videregående uddannelser. Du skal i SRP'en på banen som videnskabsmand/kvinde, der med lyst og nysgerrighed vil bidrage med dit eget selvstændige, videnskabelige bud på løsningen af en kompleks problemstilling. Du trænes gradvist til at mestre alle SRPens faglige mål gennem de fem FF-forløb, du møder fra 1.g til 3.g. De hedder FF1 til FF7 og er beskrevet på de næste sider.
I alle dine FF-fag arbejder du tværfagligt. Det vil sige, at du arbejder i to fag om et emne, der skal belyses ved hjælp af de to fags metoder / fremgangsmåder og teorier. Grunden til, at gymnasiets store skriftlige opgave går på tværs af fag, er, at virkeligheden ikke er inddelt i afgrænsede fag. Den er stor og kompleks, og intet fag kan alene beskrive, undersøge og diskutere den. Derfor bruger vi i FF flere fag til at belyse et hjørne af virkeligheden.
"Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag."
– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling… det vil sige, at du selv skal kunne formulere udgangspunktet for en undersøgelse
– besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen… det vil sige, at du skal kunne svare på præcis det, der står i den opgaveformulering, som din lærer giver dig
– planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag… det vil sige, at du skal selv kunne lave en undersøgelse OG have styr på fagene, der er med – både på deres indhold og deres metoder
– demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder… det vil sige, at du skal være så god til fagene, at du kan lære nyt stof, som du IKKE har gennemgået i timerne med din lærer
– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder… det vil sige, at du skal være så god til fagene, at du for det første selv kan vælge mellem fagets metoder og for det andet kan bruge OG kombinere dem med andre
– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale… det vil sige, at du skal kunne gennemskue, hvilket materiale der er godt at bruge og kunne arbejde med det, så det passer til din undersøgelse
– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling… det vil sige, at du skal kunne sige noget om de spilleregler for at producere viden (altså videnskabsteori og metode), der er relevant for præcis din undersøgelse
– skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout… det vil sige, at du skal lære, hvordan man indsætter noter, overskrifter, indholdsfortegnelse, litteraturliste osv.
– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom… det vil sige, at du mundtligt skal kunne forsvare den undersøgelse, som du har skrevet en opgave om
– Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag… det vil sige, at du skal kende processen for at udvikle en ny idé og kunne realisere den i praksis.
Videnskaben er inddelt i fagfamilier eller fakulteter, der er fælles om et genstandsfelt fx naturen, samfundet eller tekster. I løbet af din gymnasietid vil du derfor opdage, at fag som fysik og naturgeografi undersøger nogle af de samme ting og bruger de samme metoder, ligesom fag som religion og engelsk undersøger noget af det samme og på den samme måde. Her er en oversigt over fakulteterne, deres fag, genstandsfelt og metoder. Nogle fag tilhører flere fakulteter, fordi deres metoder går på tværs. Det gælder fx psykologi og idræt (humaniora, samfundsfag og naturvidenskab) og historie (humaniora og samfundsvidenskab).
NATURVIDENSKAB undersøger naturen for at forklare og forudsige dens fænomener. Fakultetet består af fagene fysik, kemi, biologi, bioteknologi, naturgeografi, matematik, idræt, psykologi. De naturvidenskabelige fags metoder omfatter metoder til opsamling, registrering og behandling af kvalitative og kvantitative data, tilrettelæggelse af eksperimenter og feltundersøgelser og anvendelse og formulering af modeller og teorier.
SAMFUNDSVIDENSKAB undersøger samfundet for dels at forklare og forudsige ændringer i samfundsfaglige strukturer, men også for at forstå menneskers handlinger. Fakultetet består af fagene samfundsfag, historie, erhvervsøkonomi, idræt, psykologi. De samfundsvidenskabelige fags metoder består af kvalitative, kvantitative og komparative metoder, som sikrer en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og internationale sammenhænge.
HUMANIORA undersøger menneskeskabte genstande - tekster i bred forstand - for at forstå menneskers handlinger og følelser. Fakultetet består af fagene dansk, historie, fremmedsprog, religion, oldtidskundskab, kunstneriske fag, idræt, psykologi. De humanistiske fags metoder er knyttet til beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter og af deres betydninger, intentioner og konsekvenser.
"Man kan fx tage udgangspunkt i nedenstående progression i det faglige mål om at ”gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstil-ling” efter SOLO-taksonomien, når der skal foretages en bedømmelse:
Have kendskab til og kunne identificere de indgående fags viden og metoder, der benyttes i forhold til den konkrete problemstilling
kunne beskrive hvordan de indgående fags viden og metoder kommer til udtryk og anvendes i arbejdet med den konkrete problemstilling ved brug af overordnede begreber
a) kunne identificere sammenhænge mellem typer af opnået viden og anvendte metoder i arbejdet med den konkrete problemstilling
b) skelne mellem de indgående fags typer af viden og metoder og deres anvendelse i arbejdet med den konkrete problemstilling
kunne diskutere betydning og begrænsninger af valg af indgående fag og anvendte metoder i relation til arbejdet med den konkrete problemstilling og perspektivere de anvendte metoder og viden til de indgå-ende fags hovedområder." (Studieretningsprojektet, stx - Vejledning - 2021 side 17)
Emne: Besættelsestiden i Danmark
PROBLEMFORMULERING
”Vi vil gerne undersøge, hvordan nederlaget i 1864 fremstilles i malerier fra samtiden.
Vi får brug for at redegøre for, hvad der egentlig skete omkring 1864.
Vi har overvejet, hvilke metoder der er relevante og tænker at bruge formal- og socialanalyse til analyser af malerierne ”Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864” og ”Episode af tilbagetoget fra Dannevirke den 5. - 6. februar 1864 - Slaget ved Sankelmark og Oversø”.
Til sidst vil vi diskutere, hvordan disse billeder påvirkede folks syn på nederlaget.”
OPGAVEFORMULERING
Hvordan fremstilles nederlaget i 1864 i den samtidige kunst?
Redegør for de historiske begivenheder, der førte til nederlaget i 1864, samt selve nederlaget
Analyser to malerier efter eget valg.
Diskuter, hvilke aspekter materialet medtager, og hvilke det udelader samt, hvordan erindringshistorien om dette nederlag blev til.
Læreplanen siger om problemformuleringen...
"Forud for projektperioden vælger eleven i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. På baggrund heraf udarbejder eleven under vejledning en problemformulering for projektet.
Problemformuleringen skal i kort form afgrænse den faglige problemstilling for projektet ved at angive, hvad der skal undersøges og analyseres, samt angive hvilke materialer og faglige metoder, som eleven forventer at inddrage i undersøgelsen og analysen. Eleven afleverer til vejleder(ne) en problemformulering. Vejleder(ne) udformer på baggrund af elevens problemformulering den endelige opgaveformulering, der udleveres ved projektperiodens begyndelse."
Læreplanen siger om opgaveformuleringen...
Opgaveformuleringen skal:
– gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for studieretningsprojektet
– give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag
– skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering
– være konkret og afgrænset
– indebære, at de(t) indgående fag anvendes på et passende niveau
– være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet.