Vi bruger kvalitativ metode til at afdække nye fænomener og problematikker og/eller opnå en større forståelse af det emne eller de personer, vi undersøger.
Målet med at bruge den kvalitative metode er at opnå en dybere forståelse for eller ny viden om de personer, vi undersøger i forhold til, hvad de tænker og mener, og hvorfor de handler, som de gør, via de svar vi har fået gennem observationer eller interviews.
Kvalitativ metode er, når vi går i dialog med folk eller observerer dem. Vi bruger metoden, når vi ønsker at være mere sikre på, at det er de rigtige forklaringer, vi har fat i og ikke er helt sikre på, vi kender svarene.
Når vi skal lave en undersøgelse og ønsker at bruge den kvalitative metode, kan vi altså vælge at observere eller lave interviews og derigennem få nogle fyldigere svar afhængigt af, hvad vi undersøger.
Kilde: Jens Langkjær, Klaus Holleufer og Helle Hauge Bülow ”MetodeNU”, Systime, 2015
Når du ønsker dybere indsigt i aktørers holdninger og adfærd er kvalitativ metode yderst anvendeligt. Kvalitativ metode indeholder blandt andet interviews og observationer. Interviews giver dig viden og indsigt i et givent emne, holdninger mm. på baggrund heraf kan du lokalisere tendenser i samfundet. Ulempen ved kvalitativ metode er, at du kun kan nå at interviewe en begrænset mængde i dybden, derfor kan du ikke generalisere ud fra resultaterne. Samtidig bliver resultaterne ikke 100% objektive og kan ikke gentages 1 til 1, da din egen fortolkning af interviewet og interviewsituationen kan påvirke resultaterne.
Interview og observationer er altså ikke repræsentative, men dybdegående.
Fordele:
Mulighed for at få ny viden og ny indsigt
Mulighed for at ændre spørgsmålene undervejs
Det er muligt at se, hvad folk faktisk gør, siger, har på osv. De undersøgte kan ikke lyve om deres valg
Mulighed for at få ny viden og ny indsigt
Mulighed for at ændre på eksperimentet undervejs
Mulighed for at påvirke forsøgspersonerne i eksperimentets tjeneste
Ulemper:
Tidskrævende og dyr
Intervieweffekter
Tidskrævende og dyr
Påvirket af observatøren
De kan være uetiske
Reelt vanskeligt at have kontrol over både de undersøgte variabler og omgivelserne
Først skal du finde frem til, hvem, du skal interviewe, og hvordan du vil komme i kontakt med interviewpersonen
Aftal en tid med interviewpersonen, hvor du gør dig overvejelser om tid og sted. Skal det være et telefoninterview? skal i mødes? Hvor lang tid vil det tage? Osv.
En interviewguide er dine overvejelser før interviewet, samt udarbejdelse af dine spørgsmål. Din interviewguide skal vedlægges din opgave som et bilag bagerst.
A. Først skal du overveje hvem din/dine interviewperson/er er. Hvem du skal interview afhænger af, hvad fokuspunkterne i opgaven er. Du kan vælge mellem almindelige interviews med almindelige mennesker eller ekspertinterviews, hvor du interviewer en ekspert, som kan give dig noget viden.
B. Nu skal du overveje hvor struktureret, dit interview skal være, hvor styrende du som interviewer vil være i interviewsituationen. Du kan vælge mellem:
Struktureret - nøjagtig opstillede spørgsmål, hvor du følger spørgsmålene slavisk
Semistruktureret - her har du opstillet en grovskitse af overspørgsmål, du skal have svar på. Du kan igennem interviewet hoppe i spørgsmålene som det falder naturligt i samtalen.
Ustruktureret - hvor interviewet drejer sig rundt om temaer, interviewpersonen frit får lov at tale om. Der har karakter af en samtale
C. Skriv dine spørgsmål ned og afprøv dem på en ven. Vær sikker på, spørgsmålet er formuleret korrekt, så du får svar på det du ønsker.
Efter interview skal du efterbehandle interviewet og trække det vigtigste ud af det. Det kan gøres på mange måde. Oftest bruger vi transskribering ved vigtige passager, hvor du skriver ordret af efter lydfilen. Du behøver ikke transskribere hele interviewet. Metodebogen foreslår også kodning, hvor du leder efter udvalgte nøgleord, interviewpersonen siger. Det vigtigste er, at du får skrevet de vigtigste pointer ud fra interviewet og en sammenfatning af de vigtigste pointer.
"Jeg har ved hjælp af interviewguide (bilag 5) gennemført et interview med spindoktor Carl Andersen for Venstre. Dette interview har jeg inddraget i min redegørelse af spindoktorens rolle i politikdannelse. I min interviewguide findes mine metodiske overvejelser om planlægning, gennemførelse og brug af interviewet"
"Jeg har lavet et interview med forsker hos Kræftens bekæmpelse, Bente Larsen. Jeg valgte et ekspertinterview, for at få mere viden om cellernes forandring ved livmoderhalskræft. Interviewet forberedte jeg ved at læse i biologi om celler og kræft og på cancer.dk. Jeg lavede 7 spørgsmål (se interviewguide bilag 8), om cellernes ændringer. Interviewet lavede jeg over telefon og optog det samtidig. Da jeg kom hjem, skrev jeg interviewet ned og har løbende brugt det i min diskussion."
I samfundsvidenskab kan vi undersøge verden gennem observationer. Det vil sige, at vi iagttager mennesker og gruppers adfærd.
Du kan ikke generalisere ud fra resultaterne, fordi resultaterne er din fortolkning af det observerede, og derfor er resultaterne ikke 100% objektive. Når du laver observationer, skal du dokumenterer din fremgangsmåde med fokus på systematik og dine overvejelser løbende.
Undervejs tager du feltnoter, og til sidst bearbejder du dine feltnoter og skriver en opsamling af dine observationer.
Eksempler på kvalitative metodeovervejelser - observationer 1
"For at undersøge forskellen på elevernes motivation i matematik og engelsk besøgte jeg 2.klasse på X-skole 4 gange, to i hvert fag. Jeg sad bagerst i klassen og iagttog følgende: elevernes kropssprog (placering på stol), markering i timerne, uro blandt eleverne (snak). Dette noterede jeg ned. På baggrund af observationerne kan jeg se en klar forskel i elevernes adfærd i de fag……. "