Når du skal opstille en hypotese, skal du først aflæse en tabel og på baggrund af den og din faglige viden komme med dit bud (din hypotese) på, hvorfor tallene ser ud som de gør i tabellen.
Du opstiller på baggrund af tabellen en hypotese – en antagelse ud fra tabellen – som, du kort begrunder vha. teori og faglig viden.
Eksempel på en hypotese
”Alternativets vælgere er mest (55,6%) enige i at indføre afgifter på flyrejser, dette skyldes Alternativets værdipolitiske mærkesager om miljøet”
Herefter uddyber du din forklaring - dette skyldes Alternativets værdipolitiske mærkesager om miljøet med 5-8 linjer. Hvor du ved bruger teori og begreber til at folde din forklaring mere ud.
Aflæs materialet - hvad viser det? Her kan du lede efter størst, mindst, mærkeligst eller andet i tallene.
Kom med din faglige forklaring på din aflæsning af materialet
Hypotesen opstilles således; (1)din antagelse om materialet, (2)kort faglig begrundelse af din antagelse.
Et eksempel; "Flest Venstre vælgere (47%) går ind for lavere beskatning, det skyldes deres liberalistiske ideologi om øget frihed og mindre stat"
Herefter skriver du 5-8 linjer hvor du uddyber din faglige forklaring vha. teori, faglige begreber og viden.
Eksempel 1
Hypotese 1:
78% af LA´s vælgere er helt enige i at skattetrykket er for højt, fordi disse vælgere ønsker øget frihed og mindre omfordeling pga. deres liberalistisk ideologi
Begrundelse:
LA´s vælgere er liberalister, de tror på øget individuel frihed og at staten skal fylde mindre. Derfor ønsker de også et lavere skattetryk, hvor pengene bliver i borgernes egne lommer og ikke omfordeles. Samtidig støtter de i forvejen op om LA´s mærkesager som lavere skat og opfatter skattetrykket som en straf og hæmning af individuel vinding fordi de ser individet som stærkt og ikke mener, statens indblanding er nødvendig. Kun 1,2 % af LA´s vælgere er hverken enig/uenig i udsagenet, hvilket også tyder på, at spørgsmålet om skattetryk er en vigtig mærkesag for LA´s vælgere.
Eksempel 2
Opgaven, "Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge vedrørende partivalg, uddannelse og holdning til støtte til Udkantsdanmark, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse og relevante beregninger."
Besvarelsen;
Hypotese 1:
Personer med langvarig uddannelse er mere tilbøjelige til at mene, at Udkantsdanmark får en passende portion penge i forhold til personer med korte videregående uddannelser, fordi de lange videregående uddannelser oftest har højere stillinger, og er bosatte i byerne.
Begrundelse: 4,85 % af de svarende med en kort videregående uddannelse mener, at Udkantsdanmark får for mange penge, hvorimod helt mod 13,2 % af respondenterne med lang videregående uddannelse mener, at de får for mange penge. Dette skyldes, at mange lange videregående uddannelser og efterfølgende tilsvarende arbejdspladser er placeret i storbyer, og dermed vil de prioritere, at pengene bliver brugt på byerne, hvor de befinder sig.
Eksempel på en hypotese-opgave