NATURVIDENSKAB

I de naturvidenskabelige fag som fysik, kemi, biologi, bioteknologi, naturgeografi og til dels matematik undersøger vi naturen. Vi undersøger fx naturskabte genstande og naturens processer, mekanismer og love, der vedrører dyr, planter, menneskekroppen, klimaet, atomer, solsystemet og havene. De naturvidenskabelige fag interesserer sig for det generelle, universelle og lovmæssige. Den enkelte plante er ikke interessant, men plantearten og fotosyntesen er. Det videnskabsteoretiske begreb er nomotetisk videnskab (nomos=lov).

Formålet er at forklare det generelle og lovmæssige fx hvorfor vulkaner går i udbrud, eller hvordan menneskehjernen fungerer for at kunne udnytte og bevare naturens og dens ressourcer. Det videnskabsteoretiske begreb for naturvidenskabernes formål er kausal forklaring - altså en forklaring på årsag-virkningsforhold.

Naturvidenskabs metoder er observation, måling, kvantitative analyser og eksperimenter. Den overordnede metode hedder den hypotetisk-deduktive metode. Deduktion = at udlede. Hypotese = at antage. Metoden ser forenklet sådan ud:

1. Du har en hypotese fx "planters vækst påvirkes af lys og vand"

2. Du udleder en deduktion "hvis vi giver en plante lys og vand, vil den vokse"

3. Du opstiller et eksperiment ved at give en plante lys og vand.

Hvis planten vokser, er hypotesen forstærket, hvis den ikke vokser, må hypotesen forkastes. I naturvidenskab bruges også induktion - man slutter fra et tilfælde til noget generelt. Hvis den ene plante voksede, slutter man, at alle planter vil vokse ved lys og vand. Metoden er uddybet i Det Naturvidenskabelige Grundforløbs-kompendium nedenfor.