Et referat er en neutral gengivelse af en teksts handling, som følger tekstens opbygning. Det skrives i præsens i et neutralt sprog (ikke ”jeg synes”) og har få citater. Forskellen på et referat og et resumé er længden og opbygningen.
Eventyret Den Grimme Ælling af H.C. Andersen fra 1843 begynder ude på landet, hvor en andemor keder sig, mens hun ligger og ruger sine æg ud. Æggene revner, og fine ællinger kommer ud, men et enkelt, stort æg tager længere tid. En gammel and ser det og siger til andemoren, at det nok er et kalkunæg, som hun bare skal lade være. Men det kan andemoren ikke få sig selv til. Endelig klækker ægget, og en stor ælling kommer ud, som ikke ligner de andre. De andre ænder driller og bider den: ”han er for stor og for aparte! og så skal han nøfles!". Pigen, som giver ænderne mad, sparker efter den, og til sidst flygter den over hegnet.
Ællingen finder tilflugt i en mose og møder nogle vildænder, som også finder ham grim, men som dog kalder ham ”kammerat”. Vildænderne skydes ned af en jæger, og Ællingen flygter og når et lille hus, hvor der bor en gammel dame med sin kat og sin høne. De synes ikke, at han gør nytte, fordi han hverken kan spinde eller lægge æg, og snart går Ællingen igen ud i verden og ned til søen. Her lever han ensomt: ”af alle dyr var den overset for sin grimhed”, indtil det bliver efterår. Ællingen ser en flok smukke, hvide svaner og føler en længsel efter dem, da de flyver bort mod syd. Den er stadig i søen, da det bliver vinter, og til sidst fryser den fast. En bondemand finder den og tager den med hjem. Her får Ællingen varmen, men den bliver forskrækket over børnenes vilde leg og flygter igen ud af huset til den kolde sne.
Endelig kommer foråret. Ællingen er vokset, og pludseligt kan den flyve. I en stor have ser den igen de smukke svaner. Den flyver hen til dem i troen på, at de vil hugge den ihjel: ”bedre at dræbes af dem, end at nappes af ænderne, hugges af hønsene, sparkes af pigen, der passer hønsegården, og lide ondt om vinteren!". Men da Ællingen bøjer hovedet for svanerne, ser den sit spejlbillede i vandet og forstår, at den selv er blevet til en svane. ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!”. Nogle børn giver den brød og siger, at den er den smukkeste af svanerne. De gamle svaner nejer for den, og eventyret slutter med ordene: ”Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!”