Videnskab & fakulteter

I dette afsnit defineres begreberne virkelighed, viden og videnskab & fag, metode og fakultet. 

Virkelighed og viden

Virkeligheden er de ting, som findes i modsætning til de mulige og ideale ting - fantasien eller drømmen eller meninger uden belæg. Virkeligheden er det, vi er fælles om, og som vi kan nå gennem vores sanser – som vi kan lugte, smage, se, høre, mærke. "Viden er sand begrundet mening", skriver filosoffen Platon i dialogen Theaitetos ca. 360 f.Kr. For at have viden skal man mene noget, og det skal være sandt i og med, at det kan begrundes. Man har ikke viden, hvis man siger: "Jeg ved, at jorden er rund, men jeg mener noget andet." Man skal mene for at kunne vide. Man har heller ikke viden, hvis man siger: "Jeg mener, at jorden er flad som en pandekage." Man skal kunne begrunde for at have viden. Det kan ikke begrundes med observationer eller satellitbilleder, at jorden er flad. Man kan til gengæld godt sige: "Jeg ved, at jorden er rund." Det er viden, fordi man mener det, man siger, og det er sandt, fordi det kan begrundes med videnskabelige undersøgelser fx med målinger. Her er eksempler på viden. 

• Vand består af tre atomer, der bindes sammen af en elektrisk ladning. 

• Fascismens fremgang og Versaillestraktatens strenge krav til Tyskland var medvirkende årsager til Anden Verdenskrig. 

• H.C. Andersen så sig selv som en grim ælling, der blev til en smuk svane. 

Fag, metode og videnskab

Viden-skabs-mænd (altså ”mænd”, der ”skaber” ”viden”) har igennem historien studeret virkeligheden og inddelt den i afgrænsede områder. Disse områder kaldes fag. Tal og geometri hører fx under faget "matematik", planteliv, dyreliv og menneskeliv hører under faget "biologi" og dansk litteratur, sprog og kunst hører under faget "dansk". Videnskabsmænd har opsat regler for, hvordan ny viden kommer til fagene. Disse regler kaldes metoder. I faget biologi findes fx en metode, der hedder "videnskabelig klassifikation". Den bruges til at bestemme, hvilken art et dyr tilhører og bygger på fysiske kendetegn og dyrets afstamning. Bruger en biologi denne metode, vil hendes resultat være videnskabeligt - og dermed viden. Metoder er påvirket af deres tid og udtrykker nogle grundforestillinger og værdier fx forsøgte nazisterne at klassificere mennesker på lignende vis, hvilket udtrykker et galt menneskesyn. Endeligt har videnskabsmænd tænkt over, hvad der karakteriserer fagene og deres metoder. Disse karakteristika kaldes videnskabsteori. Videnskabsteori er VIGTIG, fordi den gør det muligt for os at blive enige om, hvad der er viden, og hvordan vi får viden.

Fakulteterne

Videnskaben er inddelt i fagfamilier eller fakulteter, der er fælles om et genstandsfelt fx naturen, samfundet eller tekster. I løbet af din gymnasietid vil du derfor opdage, at fag som fysik og naturgeografi undersøger nogle af de samme ting og bruger de samme metoder, ligesom fag som religion og engelsk undersøger noget af det samme og på den samme måde. Her er en oversigt over fakulteterne, deres fag, genstandsfelt og metoder. Nogle fag tilhører flere fakulteter, fordi deres metoder går på tværs. Det gælder fx psykologi og idræt (humaniora, samfundsfag og naturvidenskab) og historie (humaniora og samfundsvidenskab).

NATURVIDENSKAB undersøger naturen for at forklare og forudsige dens fænomener. Fakultetet består af fagene fysik, kemi, biologi, bioteknologi, naturgeografi, matematik, idræt, psykologi. De naturvidenskabelige fags metoder omfatter metoder til opsamling, registrering og behandling af kvalitative og kvantitative data, tilrettelæggelse af eksperimenter og feltundersøgelser og anvendelse og formulering af modeller og teorier.

HUMANIORA undersøger kultur og sprog for at forstå menneskers handlinger og følelser. Fakultetet består af fagene dansk, historie, fremmedsprog, religion, oldtidskundskab, kunstneriske fag, idræt, psykologi. De humanistiske fags metoder er knyttet til beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter og af deres betydninger, intentioner og konsekvenser.

SAMFUNDSVIDENSKAB undersøger samfundets strukturer for dels at forklare og forudsige ændringer men også for at forstå menneskers handlinger. Fakultetet består af fagene samfundsfag, historie, erhvervsøkonomi, idræt, psykologi.

De samfundsvidenskabelige fags metoder består af kvalitative, kvantitative og komparative metoder, som sikrer en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske, politiske forhold og internationale sammenhænge.

Videnskabelige metoder

Al videnskab udvikles ved hjælp af metoder. Der er fire almene videnskabelige metoder: deduktion, induktion, hypotetisk-deduktion og hermeneutik. Jeres videnskabelige arbejde består af metoder, I normalt bruger i de forskellige fag eksempelvis kvantitativ metode eller retorisk analyse. Inden I begynder at bruge jeres fags metoder, skal I overveje, hvordan I overordnet arbejder med jeres opgave. Begynder I med at læse en teoribog? Eller med at måle på genstanden? Begynder I med at opstille en hypotese? Din begyndelse på at lave videnskab afgør, hvilken almen videnskabelig metode, din opgave hviler på.  De almene videnskabelige metoder er vores tilgange til at lave videnskab - den måde vi griber vores opgave an gennem undersøgelser og analyser. 

Deduktion: begrundelse via fornuft

Når vi arbejder deduktivt, undersøger vi virkeligheden på baggrund af en verificeret (anerkendt) teori, vi allerede kender. Vi har altså noget viden om vores genstandsfelt og nogle idéer om, hvordan verden hænger sammen. Ud fra vores viden og teori undersøger og analyserer vi nu vores genstandsfelt. Herved opnår vi ikke en ny viden, men en bekræftelse af vores allerede eksisterende viden. 

Induktion: begrundelse via erfaring

Når vi arbejder induktivt formulerer vi selv en teori ud fra vores egen undersøgelse. Den induktive metode er kendetegnet ved at gå fra noget konkret til noget generelt. Ud fra konkrete målinger i en række forsøg, når vi frem til en generalisering - en teori. Daltons atomteori blev til på denne måde ved målinger af mange forsøg med gasser. Hvis senere forsøg stemmer overens med teorien, styrker det troen på, at teorien er rigtig, og man siger at teorien er blevet verificeret. En teori, der ikke er blevet testet endnu, kaldes en hypotese. Først efter flere bekræftende forsøg kan hypotesen med rette kaldes en teori.

Hypotetisk-deduktiv-metode: begrundelse via falsifikation

Når vi arbejder hypotetisk-deduktivt arbejder vi ud fra en formodning - altså en hypotese om, hvordan virkeligheden hænger sammen. Ved den hypotetisk-deduktive metode efterprøves hypotesen gennem forsøg. Målet er at vurdere, hvorvidt hypotesen holder eller ej. Forskellige hypoteser kan ligeledes sammenlignes indbyrdes på basis af, hvor godt de eftervises i eksperimentet. Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra noget generelt til noget konkret. 

Hermenutik: begrundelse via indføling

Når man arbejder med tekster, kan man arbejde både induktivt og deduktivt. Det er induktivt at læse en tekst uden en instruks og iagttage sproglige karakteristika for derefter at samle dem i en beskrivelse. Det er deduktivt at få en instruks fx "Denne tekst er impressionistisk. Typiske træk ved impressionismen er scenisk fremstilling, brug af mange tegn og dækket direkte tale", hvorefter man finder disse træk i teksten. Den generelle betegnelse for tekst-arbejde er hermeneutik. Det vil sige, at metoden ligesom den græske budbringer Hermes overbringer et budskab fra tekst til læser. Metoden går ud på, at læseren gennem indføling og åbenhed afdækker tekstens forståelse. Du kan læse mere uddybende om hermeneutik på siden om "Metode i humaniora."

Teori og Empiri

I alle fag arbejder vi med både teori og empiri. Du skal altid kunne forklare, hvilken teori og empiri du bruger, og hvorfor du har valgt lige præcis den teori og empiri til at besvare din opgave. Forklaringen kan være i et metodeafsnit.

Teori

Teori er viden andre har lavet, undersøgt og dokumenteret på gyldig vis. Ofte har du læst dine teorier i lærebøgerne eller i videnskabelige artikler. Teori kan forklare, hvordan eller hvorfor genstandsfeltet påvirkes, ændres, bevares osv.

Teori er ikke kun beskrivende - den giver dig også de ord, begreber og sammenhænge, du kan forklare genstandsfeltet med (kaldet fagtermer). Derudover giver teori  en systematik, så du kan forstå virkeligheden på en ny, interessant og sammenhængende måde. Teori er en forenkling af virkeligheden, der gør virkeligheden mere overskuelig.

Empiri

Empiri er erfaringer med virkeligheden. Empiri er det materiale, du bruger i din opgave. Vi arbejder med vores empiri gennem vores metoder eksempelvis gennem observationer, eksperimenter, undersøgelser, analyser og forsøg. Din empiri kan eksempelvis være datasæt, taler, interviews, forsøgsmaterialer, romaner mm.