For at opnå naturvidenskabelig viden gør man brug af følgende:
Empiri (eksperimentelt arbejde): Indsamling af data, praktisk arbejde, registrering, måling af/på omverden.
Modellering: Reduktionisme, kvalitative og kvantitative modeller.
Repræsentationsformer: Grafer, tal, figurer, eksperimentelle opstillinger, formler, symboler.
Den Naturvidenskabelige Trekant er opbygget med det generelle (hypotese/teori) for oven og det konkrete (forudsigelse, forsøg og observation/databehandling) forneden. Ved konkret menes der her en helt konkret forudsigelse af et forsøg, med lige præcis det udstyr man anvender og de omstændigheder der er til stede.
Den induktive metode er kendetegnende ved at man går fra noget konkret til noget generelt. Dette er pil nummer 1. Man begynder med et forsøg, og ud fra sine måleresultater når man frem til en hypotese. Man laver en generalisering ud fra en række forsøg og kommer dermed frem til en teori. Et godt eksempel er Daltons atomhypotese som blev testet gennem mange forsøg med gasser. Hvis senere forsøg stemmer overens med teorien, styrker det troen på at teorien er rigtig, og man siger at teorien er blevet verificeret. Dog kan der altid komme et forsøg senere som ikke passer med teorien så den induktive metode kan ikke bevise noget. En teori, der ikke er blevet testet endnu, kaldes ofte for en hypotese. Først efter flere bekræftende forsøg kan hypotesen med rette blive kaldt en teori.
Kilde: Jørgen Retsbo fra https://ungeforskere.dk/
Det klassiske eksempel på problemet med induktion er svanerne. Man observerer en masse svaner. De er alle hvide. Man konkluderer "Svaner er hvide", men så en dag er man i Australien og møder en sort svane. Hmm...